Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Skal du se med?: Lokale MasterChefs er klar til juleduel på tv

IMG_5712-scaled-e1763027288612
Foto: Privat

Igen i år skrues julestemningen i vejret, når MasterChef Jul har premiere 27. november på TV3.

I fire rørende og underholdende programmer inviterer dommerne: Dak Wichangoen, Jesper Koch og Jakob Mielcke, kendte danskere, kokke, forældre til børn med kræft og tidligere deltagere i julekøkkenet for at sætte fokus på den gode sag, mens seerne kan støtte med et beløb hjemme fra sofaen. 

Hos MigogEsbjerg glæder vi os ekstra meget i år til at følge med.

Vores Content Creator Camilla Thorenfeldt er nemlig blandt deltagerne i programmet.

Derudover er Rebecca Hardam Vestergård Gandø fra Grimstrup også på deltagerlisten.

Begge deltagere er velkendte ansigter for fans af MasterChef. De deltog nemlig i MasterChef i 2023.

I alt vil seks tidligere deltagere træde ind gennem den orange dør og bakke op om børn med kræft i den fjerde afsnit, der løber over skærmen den 18. december.

Deltagerne skal lave deres ultimative jule-ret, men drillenisserne er på spil og vender op og ned på det hele til stor frustration for nogle.

Hvem der ender med at holde hovedet koldt og kreativiteten høj for dermed at nappe det eftertragtede MasterChef-juletrofæ med hjem, bliver spændende at følge.

Særlig gruppe får plads i køkkenet

MasterChef Jul inviterer i år også forældre til børn med kræft i køkkenet for at sætte fokus på, hvordan Børnecancerfonden har hjulpet dem i en svær tid, og der skal bages flest mulige godkendte æbleskiver på tid.

MasterChef Jul sætter de bedste rammer for, og julefreden når aldrig helt at sænke sig.

Skal du se med?: Lokale MasterChefs er klar til juleduel på tv
Foto: Viaplay

Man kan blandt andet glæde sig til at opleve kendte navne som Mathias Helt og Natasha Brock, der pisker kaotisk rundt i køkkenet.

Jesper Ole Feit Andersen og Mette Søndergaard kaster sig ud i at lave hjemmelavede kartoffelchips, og Jakob Kjeldbjerg med makkeren Stig Tøfting, der pludselig kommer til kort, når rødkålssalaten skal laves, som Jakob Kjeldbjergs kone gør det – men hvordan er det nu lige, hun plejer at gøre? 

”Vi har i mange år haft et godt samarbejde med Viaplay, primært med indsamlingen, ”Grib bolden”, hvor vores sag bliver eksponeret massivt under Superligakampe, og vi har mulighed for at sende en fodbold som tak for en donation. Det er et partnerskab, hvor både SELECT, GLS og 3F indgår. Da samarbejdet startede, var det allerede en drøm at være til stede i netop MasterChef jul. Vi har brug for at komme bredt ud med vores budskab for at kunne samle mest muligt ind til den vigtige forskning i børnekræft, siger vicedirektør i Børnecancerfonden, Nicolai Eisenreich om samarbejdet med Viaplay i en pressemedeelse og fortsætter:

“Vi vil gerne være i sendefladen i juleperioden, men det er svært at brænde igennem, og det betyder rigtig meget, at Viaplay hjælper med synlighed og så ovenikøbet i et program som MasterChef Jul, der oser af julestemning. Vi håber, at så mange som muligt vil kigge med og nyde underholdningen og måske støtte os lidt undervejs.” 

Og det betyder noget. 

”I Danmark får ca. 200 børn om året kræft. Det betyder, at julen for mange familier står i skyggen af en sygdom, der nu er blevet en del af deres hverdag. Derfor varmer det også virkelig meget, at MasterChef Jul i år sætter fokus på børnekræft. Håbet er, at vi med støtten kan arbejde på endnu bedre behandlinger og støtte til familier, der står i en alvorlig situation med børnekræft” udtaler Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden. 

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.