Skjold, sved og stål i fritiden: Her kæmper de som i 1400-tallet
Der er stille, lige indtil lyden af stål rammer luften. To personer i fuldt beskyttelsesudstyr bevæger sig koncentreret mod hinanden i den lokale hal. Bag visiret gemmer sig øjne, der både er fokuserede og begejstrede.
“Vi dyrker middelalderfægning. Det hedder HEMA. Det står for Historical European Martial Arts,” forklarer Anders Skovsbo Bærndt, der både er bestyrelsesmedlem og træner i klubben.
Fægtning med rødder i historien
HEMA er ikke rollespil, og det er ikke fantasy. Det er heller ikke olympisk fægtning med tynde klinger og hvidt tøj. Det er historisk kampkunst med afsæt i europæiske kilder, nogle skrevet på gammelt tysk og senere oversat til nutidigt sprog.
“Vi kæmper med langsværd, sabel og sværd og skjold. Det er reelt kamptræning, men selvfølgelig med sløve våben og masser af beskyttelse,” siger Anders.
Grejet er omfattende. Hjelm med gitter, tykkere kampfrakke, handsker og beskyttere til både albuer og knæ. Man lærer at svinge sværdet rigtigt, at bryde og at læse modstanderens bevægelser. Og så gælder det om at score point. Slag mod hovedet eller brystkassen giver to, mens andre dele af kroppen udløser ét.
“Men du kan også få point for at vise dominans. Det kan være, hvis du får modstanderen ud af balancen eller helt ud af arenaen,” forklarer han.
Et nørdet fællesskab
Der er ikke mange, der kender til HEMA. Faktisk kendte Anders heller ikke selv til det, selvom han har været fascineret af middelalderen, siden han var barn.
“Jeg opdagede det ved et tilfælde på Esbjerg Fantasy Festival. Hvis jeg ikke havde været der, havde jeg aldrig fundet ud af, at det eksisterede,” siger han.
De fleste medlemmer kommer fra forskellige baggrunde. Nogle har spillet computerspil, andre er tidligere rollespillere, og nogle er bare fascinerede af kampteknik og historiske våben.
“Det er lidt nørdet, det indrømmer jeg gerne. Men det er også sjovt og fysisk krævende. Vi har haft nogen, der kørte hele vejen fra Sønderborg for at være med,” siger Anders.
Frivillighed får det hele til at køre
Klubben består af omkring ti aktive medlemmer og en række støttemedlemmer. Der er ingen ansatte, og alt arbejde foregår frivilligt.
“Man bliver nødt til at melde sig, hvis man vil have foreningen til at trives,” siger Anders.
Bestyrelsen holder fire møder om året. Her bliver der uddelegeret opgaver, lagt planer og drøftet nye tiltag. Anders har blandt andet været med til at få lavet et nyt logo og er i gang med at få trykt nye sportstrøjer til klubben.
“Vi bruger en digital platform, hvor vi deler opgaver mellem os. Det er helt lavpraktisk, men det fungerer,” siger han.
Sved, styrke og sværd i hænderne
En træningsaften i klubben er alt andet end kedelig. Den starter med opvarmning og pulstræning, hvor medlemmerne blandt andet spiller “Bodyguard”, hvor man skal beskytte en makker mod en angriber uden at slå, men ved at skubbe og blokere.
“Det er faktisk rigtig hårdt. Vi får både varmet op og får gang i adrenalinen,” siger han.
Senere øver de teknikker, der stammer fra gamle kampmanualer. Og til sidst kommer det, alle ser frem til: den frie kamp.
“Det er det sjoveste. Man får testet sig selv, og det gør os klar til turneringer,” fortæller han.
Drømmen om flere medlemmer
Klubben i Esbjerg er ikke stor, men ambitionerne er der. Hvert år deltager nogle af medlemmerne i DM i Odense, og håbet er, at flere – også kvinder, får øjnene op for sporten.
“Vi har ikke kvinder i vores klub lige nu, men vi ser dem til turneringerne. Det ville være fedt med flere. Der er plads til alle,” siger Anders.
Foreningen har eksisteret siden 2010 og fortsætter med at kæmpe videre. Med stål i hænderne, frivillighed i ryggen og historien som inspiration.