Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Skolechef slår fast: Slut med druk på sidste skoledag

IMG_0656-1024x768
Foto: Camilla Thorenfeldt

Når afgangseleverne i 9. og 10. klasse i Esbjerg Kommune i år siger farvel til folkeskolen, bliver det med musik, fællesskab og fest – men uden alkohol. For første gang bliver festen holdt på Tobakken, og arrangørerne lover en eftermiddag, der bliver federe end nogensinde før.

Farvel til flaskerne – goddag til fællesskabet

Det er UngEsbjerg, der står bag det nye initiativ, som skal markere afslutningen på skoleåret i trygge og alkoholfri rammer. Hele arrangementet foregår den 19. maj fra klokken 13 til 15.30 og er for alle afgangselever i både kommunale og private skoler.

“Sidste skoledag er en stor milepæl for eleverne, og vi ønsker at markere dagen på en måde, der er både sjov og tryg. En dag, hvor alle elever kan være med og få en fantastisk afslutning på deres skoletid,” siger skolechef i Esbjerg Kommune, Morten Mærsk Schmidt.

Tryghed og regler: Sådan foregår festen

Eleverne kan se frem til liveoptrædener med blandt andre Faza og Zuloo, sjove aktiviteter og et stærkt fællesskab. Samtidig er der styr på rammerne: SSP og andre fagpersoner vil være til stede, og der bliver adgangskontrol ved døren. Kun elever med gyldigt armbånd, udleveret på skolen, får adgang.

“Vi kan ikke fortsætte med at være vært for arrangementer, hvor eleverne drikker alkohol. Derfor glæder jeg mig over UngEsbjergs ambitiøse arrangement på Tobakken. Jeg er sikker på, at afgangseleverne her får alle muligheder for en fantastisk eftermiddag fyldt med fest, glæde og fællesskab. Måske endda federe end nogensinde før,” siger Morten Mærsk Schmidt.

Medbragte drikkevarer bliver konfiskeret, og synligt berusede elever får klippet armbåndet. I så fald bliver forældrene kontaktet med henblik på afhentning.

Et nyt kapitel for Esbjergs afgangselever

Med det nye tiltag følger Esbjerg Kommune den nationale tendens med at gøre sidste skoledag mere inkluderende og mindre alkoholfikseret.

“Jeg tror og håber på stor opbakning til, at festen på Tobakken markerer en ny begyndelse for, hvordan vi fejrer sidste skoledag i Esbjerg Kommune. Der er lagt op til et brag af en fælles eftermiddagsfejring i trygge rammer, før eleverne eventuelt fortsætter til fester i privat regi. Om de så bliver med eller uden alkohol, er jo op til forældrene,” siger skolechefen.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.