Skuret med de sorte skiver: Brian er Esbjergs vinylkonge
Det er boksen med Ozzy Osbourne, de er kommet efter.
Et tungt, sort samlerobjekt med 27 LP’er og lugten af støv, læder og teenageoprør. Kun 2000 er landet i Europa, 289 i Danmark – og to dusin af dem har fundet vej til et skur i Esbjerg. Et skur. Vinylskuret.
Det er release day, og stemningen er halvvejs mellem fed nostalgi og mild panik.
Vinylskuret er ikke en butik i klassisk forstand. Det er præcis, hvad det lyder som: Et skur. En garage, nogen kunne have parkeret en rusten Fiat i. Men her er det Brian Rasmussen, der regerer.
“Min kone og jeg var et smut i Kolding en dag, og så sagde jeg til hende, at jeg ville lave en pladebutik. Hun svarede blot: Det gør du bare,” fortæller Brian, mens han må afvise en kunde, der har udset sig nogle skiver, der ikke engang er blevet indviet med prisskilt endnu.
Så han må nøjes med Ozzy-boksen. Et kompromis i verdensklasse.
Pladesamlingen
“Jeg arbejder offshore og gik og kedede mig en smule, når jeg var hjemme,” siger Brian. Det begynder ofte sådan her. En mand, lidt for meget fritid, lidt for mange minder, og så pludselig: et skur med plader.
Inden LP-bølgen igen skyllede over landet med romantisk retronostalgi, købte Brian en brugt forstærker, en pladespiller og et par kasser med LP’er. 500 kroner. Ren magi.
Læs også: Fra lyd til følelser: Derfor skal du opgradere dine højtalere “Som så mange andre solgte jeg min gamle pladesamling dengang, vi skulle have CD’er. Så 500 kroner for det sæt med alle de plader var en god pris,” siger han – halvt med stolthed, halvt med bitterhed over at have solgt originalen engang.
Nu står han med et skur fyldt med vinyler, dækket af kærlighed, støv og psykedeliske covers.
“Det har udviklet sig langt mere, end jeg havde troet. Det skulle jo bare være en hyggelig ting. Men folk kommer altså målrettet efter de specielle plader. Så jeg bruger da også en del tid ud over åbningstiden på at få sagerne hjem,” siger Brian.
Skuret har været åbent i fem år nu. Åbningstiderne er faste – på den løse måde. Når butikken er hjemme i baghaven, er der også åbent, når nogen banker på med desperation i blikket.
“Jeg har reddet en del fødselsdage,” siger han med et grin, der antyder, at der er flere historier gemt bag de ord. Selvfølgelig åbner han, hvis nogen står og mangler en LP i 11. time.
Udvalget er bredt – som en psykedelisk roadtrip gennem rockhistorien.
“Det er selvfølgelig rock, der fylder mest. Det er sådan nogle gamle som os, der samler. Det er stamkunderne. Men der kommer nye kunder hver uge. De unge bruger deres konfirmationspenge på Nirvana og Guns N’ Roses. Men jeg har da også Adele og Ariana Grande,” siger Brian.
Han ved godt, hvor han hører hjemme. “Jeg hænger nok fast i det, man hørte i 80’erne – Depeche Mode for eksempel.”
Men det rigtige guld, siger han, er de plader, der blev udgivet mellem 1995 og 2015 – den mørke tid, hvor folk ikke gad vinyl.
“Det, der er værdifuldt, er de plader, der blev udgivet mellem 1995 og 2015. Dem er der ikke mange af, og det var den periode, hvor folk ikke købte LP’er,” forklarer han.
Han drømmer, selvfølgelig. Om at gøre skuret til sin levevej. Måske en dag.
Men endnu holder han fast i offshore-livet – og måske er det meget godt. For sådan noget som Vinylskuret kan ikke planlægges. Det skal bare ske.
Og hvem ved? Måske skal konen bruge skuret en dag, og så bliver Brian nødt til at flytte hele herligheden ind til byen – hvor pladebutikker har bar, hipsterkaffe og livemusik. Indtil da: Ozzy, støv og kærlighed i et skur i Esbjerg. I Vinylskuret.