Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Så skal der bookes lokaler og løses missioner: Spillet “Slaget om Kons” havde sin debut

Af Cecilie Winther Christiansen
Laura, Emil og Katrine er skaberne bag spillet
Laura, Emil og Katrine er skaberne bag spillet "Slaget om Kons". Foto: Cecilie Winther

Der har gennem tiden på Syddansk Musikkonservatorium (SDMK) været afholdt et utal af eksamenskoncerter og releasekoncerter, men i tirsdags var der en helt ny release, som aldrig er set før.

Tre studerende, Katrine Sandvad Johannsen, Laura Flø Pallesen og Emil Mark H. Knudsen, havde i al hemmelighed brygget på noget stort over længere tid.

Det var ikke et eksamensprojekt – de havde bare lyst til at skabe noget helt nyt, hvor andre også skulle få glæde af det.

Derfor kom der mandag d. 17. juni pludselig en invitation ud til de andre studerende og administrationen på musikkonservatoriet i Esbjerg fra de tre.

En brætspilsrelease, simpelthen, og spillet går under navnet “Slaget om Kons”.

Så skal der bookes lokaler og løses missioner: Spillet "Slaget om Kons" havde sin debut
Slaget om Kons. Foto: Cecilie Winther

Slaget om Kons – Det nye brætspil

Det er altså noget af et stykke arbejde, Katrine, Laura og Emil har lavet, med mange fine detaljer på spillepladen, missionskortene og brikkerne.

Spillet “Slaget om Kons” handler om at være den bedste elev, booke flest lokaler og gennemføre de missioner, der hører til de forskellige studieretninger.

I spillet kan man også lande på specialfelter som Nordisk Dans, Jazz Jam Solo og SU. Derudover har de også lavet skæbnekort, der afspejler hverdagen som SDMK-studerende.

For at vinde spillet skal man få de andre spillere til at gå konkurs eller fuldføre tre af de fem missioner, der er på ens kort.

Missionskortet trækker man til at starte med, og det er hemmeligt for de andre spillere, og det repræsenterer ens studieretning.

Så skal der bookes lokaler og løses missioner: Spillet "Slaget om Kons" havde sin debut
Med bobler, slik og højt humør blev det første spil af “Slaget om Kons” afviklet i tisdags. Foto: Cecilie Winther

Debut var en kæmpe succes

Katrine fortæller, at det første spil var en kæmpe succes, hvor vinderen fik en Syddansk Musikkonservatorium-kop med sig hjem.

“Der var højt humør og bobler, og vi havde stor opbakning fra både administrationen, spillerne og publikum,” siger Katrine Sandvad Johannsen.

Derfor kunne vi selvfølgelig ikke lade være med at spørge, om de tænker, at der skal laves flere spil, så der ikke kun er dette ene unikke eksemplar.

Dertil svarer Katrine, “Vi har faktisk snakket om, at vi muligvis skal have lavet et par stykker mere. Men hvis det skulle i produktion, skulle vi nok også lige have fat i dem, der laver de spil, vi er inspireret af, slagetom.dk.”

Selve spillet er en god kombination af spillene “Slaget om Esbjerg”, Monopoly og RISK.

Vi er spændte på at se, om vi en dag kan købe det i butikkerne.

Releasen var i hvert fald godkendt, og deltagerne syntes, det var sjovt at være med.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.