Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Småt, simpelt og lokalt: Mia bager surdej til Esbjerg og omegn

image0-1024x768
Foto: Privat

I Esbjerg kan man lige nu være heldig at få fingrene i nybagt surdejsbrød fra Mia Højrup.

Bag profilen Højrup Surdej Instagram gemmer der sig et lille, lokalt setup, hvor der bliver bagt i hjemlige rammer og solgt direkte til folk i Esbjerg og omegn.

Ved siden af sit nye job som projektkoordinator i eventsekretariatet, hvor hun blandt andet er med til at stable festugen på benene, har Mia fundet tilbage til surdejen.

Småt, simpelt og lokalt: Mia bager surdej til Esbjerg og omegn
Foto: Privat

Det er ikke noget, hun lever af, men en hobby drevet af lysten til at bage og dele det med andre.

Når hun lægger op, er det, fordi hun har haft tid og overskud, og så gælder det bare om at følge med.

Fra savn i Aarhus til egne brød

Mia er født og opvokset i Esbjerg, men har i flere år været væk fra byen for at studere i Aarhus, hvor hun tog en bachelor i innovation og entrepreneurship.

Her lærte hun meget om at udvikle idéer og føre dem ud i livet, men det var noget helt andet, der satte gang i hendes eget lille projekt.

“Min far har lavet surdejsbrød de sidste 12 år. Men jeg har aldrig rigtig gået op i det. Så flyttede jeg til Aarhus, og så begyndte jeg selv at bage det, da jeg manglede det gode hjemmebagte brød, jeg fik hjemme hos min far,” siger hun.

Det startede som et behov, men udviklede sig hurtigt. Hun oprettede en Instagram og begyndte at dele sine bagninger.

“Så lavede jeg en Instagram, hvor jeg prøvede at sælge mit brød. Det gik knap så godt i starten. Men så blev jeg kontaktet af en virksomhed, og der leverede jeg hver fredag til deres madordning ved siden af mit studie,” siger Mia.

Her fik hun for første gang erfaring med at bage til andre end sig selv, og med at få det til at passe ind i en travl hverdag.

Pause, perspektiv og hjem igen

Men som for mange studerende blev hverdagen presset i perioder.

“Jeg gik helt død i eksamensperioden i at bage,” siger hun.

Efter studiet valgte Mia at tage en pause og rejse til Costa Rica. En periode væk fra både studieliv og surdej gav luft, og måske også lysten tilbage.

Da hun vendte hjem til Esbjerg, begyndte tingene at falde på plads. Hun startede i sit nye job i eventsekretariatet, hvor hun blandt andet er med til at planlægge festugen, og samtidig fandt hun tilbage til bagningen.

“Her er mit netværk større. Jeg bager hos mine forældre. Der er mere plads til det, og man afhenter der,” siger hun.

Småt, simpelt og lokalt: Mia bager surdej til Esbjerg og omegn

Småt, simpelt og lokalt

I dag er Højrup Surdej et lille, fleksibelt setup, der passer ind i hendes hverdag. Der er ingen faste åbningsdage, i stedet skal man følge med.

“Jeg lægger op på Instagram, når der er noget at hente. Der er ingen faste weekender, så man skal holde øje med profilen. Det kan være 15 boller og nogle brød. Typisk er der afhentning lørdag formiddag,”siger hun.

Udvalget er bevidst enkelt og uden store armbevægelser.

“Jeg sælger brød og boller. Jeg vil gerne have rugbrød med også på et tidspunkt. Men jeg kommer aldrig til at bage kage. Det er ikke min stærke side. Måske croissanter på sigt. Men lige nu er det småt og simpelt,” siger hun.

Selvom flere allerede har fået øjnene op for hendes brød, tager hun det i sit eget tempo.

“Jeg drømmer om, at det måske en dag kan blive noget, jeg kan leve af. Men det tager jeg hen ad vejen,” siger hun.

Det er i stedet selve processen, der trækker.

“Jeg elsker hele processen omkring surdejen. Det er så simpelt, og det kan smage så godt. Det er meget bedre for maven at bage uden gær. Og så er det flot,” siger Mia.

Vil man følge med i, hvornår næste bagning er klar, og måske selv få fingrene i et nybagt brød, kan man holde øje med Højrup Surdej Instagram, hvor Mia løbende deler, når der igen er noget på vej ud af ovnen.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.