Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Snart er der valg i Grønland: Sådan stemmer grønlændere i Esbjerg

Af Niklas Grønborg
Arkivfoto: MigogEsbjerg
Arkivfoto: MigogEsbjerg

Efter det amerikanske præsidentvalg i november har Grønland været det helt varme politiske emne, både i USA, Danmark og selvfølgelig i Grønland.

Om lidt under en måned er der valg i Grønland. Det betyder også, at grønlændere bosiddende i Danmark skal til stemmeurnerne.

I Esbjerg bor mange grønlændere, men hvis man er i tvivl om, hvordan det i praksis fungerer i Esbjerg, så kommer lidt hjælp her.

Grønlandske vælgere, der midlertidigt opholder sig i Danmark, men har fast bopæl i Grønland, har mulighed for at brevstemme i Danmark fra 4. februar2025.

Ifølge Esbjerg Kommune er der ingen sidste frist for at afgive brevstemme. Dog skal brevstemmerne være fremme på til valgstedet i Grønland, inden afstemningens afslutning på valgdagen 11. marts. Valgstederne lukker klokken 20 lokal tid.

Hvis en grønlandsk vælger, med fast bopæl i Grønland ønsker at brevstemme, kan vedkommende henvende sig i Borgerservicecenteret enten i Esbjerg, Bramming eller Ribe.

Nogen esbjergensere har måske bemærket, at der den seneste tid har været valgbokse sat op på Rådhuset, og det er nærliggende at tro, at de var tiltænkt de grønlandske vælgere.

Esbjerg Kommune oplyser, at alle kommuner har testet et nyt system forud for kommunalvalget i november. Det er derfor, der har været synlige valgbokse, og de har ikke noget med det grønlandske valg at gøre.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.