Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Snart går det løs: Ny festival breder sig over hele Esbjerg

77f01eda-c7f4-4699-9370-4665a991d1d9-1024x640
Foto: Esbjerg Kommune

Når vintermørket sænker sig over Esbjerg, bliver der i år ekstra god grund til at komme ud af døren.

Fra den 17. til 25. januar forvandler ESE Festival nemlig byen til én stor legeplads med musik, kreative aktiviteter og oplevelser for både børn og voksne.

Festivalen starter på Torvet

Det hele begynder lørdag den 17. januar, hvor Torvet danner rammen om et stort åbningsarrangement.

Her kan både børn og voksne glæde sig til musik, isdisco og kreative workshops, der sætter gang i vinterstemningen.

I løbet af festivalugen er der masser at opleve rundt omkring i byen.

På Hovedbiblioteket kan man blandt andet møde skaberne af de populære MIRA-bøger og selv prøve kræfter med at lave tegneserier.

Der er også åbning af den nye legeplads, Lykkens Have, i Byparken og indvielse af det spektakulære kunstværk Ocean Knight på havnen.

Byens kulturhuse er gået sammen om at fylde programmet med alt fra musik og film til mad, spil og kreative indslag.

Huset, Syddansk Musikkonservatorium, Fairhuset, Esbjerg Kunstmuseum, Folkehuset Kvaglund og Kultur og Fritidshuset er blandt dem, der inviterer indenfor.

Også foreningslivet og byens erhvervsdrivende bidrager, så festivalen kan mærkes i hele Esbjerg.

ESE Ambassaden samler byen

Midt i festivalen åbner ESE Ambassaden i Kongensgade 39.

Her kan alle kigge forbi, få inspiration til festivalens mange oplevelser eller deltage i ambassadens egne arrangementer.

Formanden for Kultur & Fritidsudvalget, Susanne Dyreborg, glæder sig til at se byen samle sig om den nye festival.

“ESE Festival viser, hvordan kultur og fællesskab kan skabe liv og sammenhæng i årets mørkeste tid. Den brede opbakning gør festivalen til noget særligt, og jeg håber, at mange vil tage del i festivalen og mærke den energi, der heldigvis også er der om vinteren, når bare vi finder hinanden,” siger Susanne Dyreborg i en pressemeddelse.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.