Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Snart kommunalvalg:  Sådan stemmer du i Esbjerg Kommune allerede nu

1600px_COLOURBOX61563228-1024x620
Foto: Esbjerg Kommune

Valgkortet har du måske endnu ikke set i postkassen, men allerede nu kan du trygt sætte dit kryds.

Hvis du ikke kan møde op på selve valgdagen, er brevstemmeordningen din mulighed for alligevel at få indflydelse.

Fra nu af og frem til den 14. november kan du nemlig brevstemme til kommunal- og regionsvalget 2025.

Er du på ferie, arbejder du sent eller har du af anden grund ikke mulighed for at tage forbi dit valgsted på valgdagen, så kan du allerede nu sætte dit kryds, hvis du vælger at brevstemme.

Du kan møde op på Borgerservice i Esbjerg, Ribe eller Bramming, hvor der nu er åbent for brevstemmer.

Her kan du brevstemme

Uanset hvor du bor, kan du afgive din brevstemme følgende steder inden for åbningstid:

Esbjerg Borgerservicecenter​:

  • Mandag kl. 10.00 – 15.00
  • Tirsdag kl. 10.00 – 15.00
  • Onsdag kl. 10.00 – 15.00
  • Torsdag kl. 10.00 – 17.00
  • Fredag kl. 10.00 – 12.00
    Det er muligt at brevstemme lørdag den 8. november i Esbjerg kl. 10.00 – 16.00.

Bramming Borgerservicecenter​:

  • Mandag kl. 9.00 – 15.00*

Ribe Borgerservicecenter:

  • Torsdag kl. 9.00 – 17.00* 

*Vær opmærksom på, at der er lukket i Bramming og Ribe i uge 42.

Sådan undgår du ventetid

Det kræver hverken tidsbestilling eller særlige formaliteter.

Det eneste, du skal gøre, er at møde personligt op på et af brevstemmestederne, hvor du skal medbringe legitimation i form af sundhedskort, pas eller kørekort, oplyser Esbjerg Kommune.

Bemærk, at der kan forekomme ventetid, hvis du møder op uden tidsbestilling. Hvis du vil være sikker på at komme hurtigt til, kan du bestille tid til at brevstemme gennem Borgerservice.

Hvis du er fysisk ude af stand til at møde op, kan du i stedet søge om at brevstemme i eget hjem.

Ansøgningen åbner 21. oktober 2025, og hvis du får bevilliget det, modtager du en telefonisk besked med præcis dato og tidspunkt for, hvornår Borgerservice kommer til dig.

Vælgere der bor eller opholder sig på et af nedenstående plejehjem kan brevstemme på stedet. 

Tidsplanen for at brevstemme på plejehjem:

Mandag den 3. november 2025 kl. 09.30-11.30

  • Plejehjemmet Bytoften
    Bytoften 67, 6710 Esbjerg V 
  • Plejehjemmet Dagmargården
    Gråbrødre Torv 2-4, 6760 Ribe 
  • Plejehjemmet Hedelund
    Spangsbjerg Møllevej 316, 6705 Esbjerg Ø
  • Plejehjemmet Landlyst
    Landlystvej 2, 6715 Esbjerg N
  • Plejehjemmet Tjæreborg
    Skolevej 35, 6731 Tjæreborg 

Mandag den 3. november 2025 kl. 13.30-15.30

  • Plejehjemmet Esehuset
    Fyrparken 1, 6710 Esbjerg
  • Plejehjemmet Margrethegården
    Skyttevej 200, 6760 Ribe 
  • Plejehjemmet Østerbyen
    Ribegade 223, 6700 Esbjerg
  • Plejehjemmet Skovbo
    Ved Skoven 41, 6700 Esbjerg
  • Plejehjemmet Åhaven
    Åhavevej 1, 6760 Ribe

Tirsdag den 4. november 2025 kl. 09.30-11.30

  • Esbjerg Friplejehjem
    Storegade 26, 6700 Esbjerg
  • Friplejehjemmet Karstensminde
    Hans Jensens Vej 1, 6771 Gredstedbro
  • Plejehjemmet Gjesing Midtby
    Ulvevej 88, 6715 Esbjerg N
  • Plejehjemmet Sirius Seniorbo
    Krebsehusene 10, 6715 Esbjerg
  • Plejehjemmet Solgården
    Solgårdsvej 6, 6740 Bramming

Tirsdag den 4. november 2025 kl. 13.30-15.30

  • Det Alternative Plejehjem
    Ribegade 2, 6700 Esbjerg
  • Plejehjemmet Fovrfeld
    Eriksensvej 2, 6710 Esbjerg V
  • Plejehjemmet Lyngvej
    Strandvænget 14, 6710 Esbjerg V
  • Plejehjemmet Østergården
    Nørremarken 23, 6690 Gørding

Det er nemt og hurtigt

Når du har sat dit kryds, sørger Borgerservice for, at stemmen bliver sendt til det afstemningssted, hvor du hører til.

Det betyder, at din stemme tæller med i den endelige optælling på valgdagen.

Når du har brevstemt, kan du ikke stemme på valgdagen.

Sidste dag for at brevstemme er: 

  • Bramming Borgerservicecenter mandag den 10. november kl. 9.00 – 15.00 
  • Ribe Borgerservicecenter torsdag den 13. november kl. 9.00 – 17.00 
  • Esbjerg Borgerservicecenter fredag den 14. november kl. 9.00 – 16.00 (Bemærk udvidet åbningstid)
    Du kan brevstemme fra 7. oktober til og med fredag den 14. november.
    Kilde: Esbjerg kommune

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.