Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Sneen har ramt Esbjerg og omregn: Frem med kælken, her kan du få et sus i maven

Af Cecilie Winther Christiansen
Foto: MigogEsbjerg
Foto: MigogEsbjerg

Mange er i dag vågnet op til et hvidt snedække i og omkring Esbjerg, og det betyder én ting: frem med kælken!

Det er jo perfekt – lige op til weekenden.

Men hvor kan man kælke i Esbjerg og omegn, og hvor er du sikker på at få et sus i maven?

Der er flere gode kælkebakker rundt om i Esbjerg, og er der nok sne på bakkerne, så giver de helt sikkert et sus i maven.

Kælkebakken i Vognsbølparken

Vognsbølparken byder på flere steder, der er gode til at kælke, og der er også en bakke, som man kalder for “kælkebakken”. Med læ fra parkens mange træer ligger der også tit et godt lag sne, når der har været snevejr.

Så hvis du alligevel er forbi Vognsbølparken og Gryden med kælken, så er kælkebakken ikke så langt derfra (500 meter). Her er der garanti for et sus i maven, da kælkebakken er ret stejl. Denne kælkebakke er mest for de lidt større børn og dem, der har styr på kælken, for det kan godt gå hurtigt.

Dog kan der godt være lidt ventetid, hvis der er mange, som har fundet vejen hertil. Der er nemlig kun én nedkørsel, så man skal lige huske at tage hensyn til de andre.

Op til kælkebakken er der en trappe både på siden og bagtil, og du kan selvfølgelig også vælge den hårde rute op ad kælkebakken – hvis du kan komme til for alle de andre, der suser ned ad bakken.

Sneen har ramt Esbjerg og omregn: Frem med kælken, her kan du få et sus i maven
Billede fra i sommers fra Gryden – nu er den fyldt med sne og klar til en kælketur. Foto: Camilla Thorenfeldt

Vognsbølparken – Gryden

Gryden i Vognsbølparken er nok den kælkebakke i Esbjerg med mest plads, når sneen er faldet. Det er også det mest populære sted at tage hen for børn og barnlige sjæle, når sneen er faldet. Med en kæmpe stor “gryde” er der masser af plads, og med en central placering i Esbjerg ligger den rigtig godt.

Den er helt sikkert også det oplagte valg, hvis I er en småbørnsfamilie, da bakkerne i Gryden ikke er de længste eller de stejleste. Selvom bakken ikke er den længste, kan ens kælketur godt gå hen og blive lang, når der suses ned ad bakken, og kælken først kommer ud over rampen.

Dagens motion er også klaret samtidig med en sjov kælketur, når der skal traves op og ned af siderne – specielt hvis du også skal trække dit barn op ad bakken.

Lyshøjen

Lyshøjen, eller “Teletubbies-bjerget”, som nogen også kalder det, er af flere blevet kåret som den vildeste kælkebakke i Esbjerg.

Lyshøjen har en diameter på 180 meter og en højde på hele 30 meter og er faktisk Danmarks største kunstværk. Dermed er det altså noget af en kælketur, man kan komme på, når man først har ramt toppen og tager turen ned.

Vi vil dog anbefale, at du tager godt med fodtøj på – og alt efter hvor meget sne der er, så de lange støvler. Der er nemlig lige en mark, der skal krydses, inden man kan komme hen til Lyshøjen.

Vi har dog hørt, at man virkelig kan få helt vildt med fart på fra toppen af Lyshøjen, så man skal være klar på at der kommer rigtig meget fart på. Man kan eventuelt starte med at tage turen fra midten af Lyshøjen, hvis det er. Så kan man selv se hvor meget man tør at begå sig på Lyshøjen.

Når du står på bakken, har du virkelig også en flot udsigt ud over byen.

Ådalen

Måske du har været med til Esbjerg Extreme Challenge eller dit børn/børn har været med til Esbjerg Kids Challenge? Så kender I helt sikkert den store bakke i Ådalen i Esbjerg V.

Bakken er virkelig høj og der er flere mulige nedkørsler, så både dem der er klar på det lidt mere usikre og vovede, men også dem som er mindre fartglade kan bruge.

Det er helt sikkert også et smukt syn oppe fra bakketoppen, da man både kan se indtil Esbjerg Bt, Vadehavet, skoven og eng.

Verdensskoven i Gørding

Hvis du er nær Gørding, så er der også en rigtig god kælkebakke i Verdensskoven.

Ja, selvom Gørding måske ikke er den største by, så har de altså en skov der hedder Verdensskoven. En skov hvor man kan gå på opdagelse, hvor der er skåret flere forskellige dyr fra verdenen ud af træ.

Verdensskoven byder også på en legeplads, hvor sandkasserne er formet som Sydamerika og Afrika og legepladsen opfordre til at bruge fantasien, da legeredskaberne er lidt utraditionelle.

MEN den har altså også noget af en kælkebakke i Verdensskoven, som bliver flittigt brugt, når sneen er faldet.

Ribe byder på mange kælkebakker

I Ribe finder du også en masse kælkebakker.

Ved Slotsbanken kan du også få noget af et sus i maven, hvis du tager kælketuren på den strækning hvor man går op af Slotsbanken. Dog skal man ikke tage selv derhen, da der er vand rundt om Slotsbanken. Så husk altid at have en ven eller en forældre med, hvis man vælger at suse ned af bakken der – og husk at pas på vandet.

Ved Ribe Fritidscenter er der også en høj bakke, hvor man kan kælke, og hvis det skulle blive for kedeligt, så kan man lige nuppe en tur på Riplay, som er Danmarks største legepark, og den er gratis.

Amtsgården i Ribe er også et godt valg. Her er også en god og stor bakke, som ligger ude på Nørremarken. bakken plejer også at blive brugt flittigt, når der er sne. Her er dog også en sø, så her skal man også lige være ekstra opmærksom.

Ikke langt fra Amtsgården er Gyvelparken. Ved Gyvelparkens legeplads er der også en god kælkebakke, som både har de stejle bakker og de lange ture.

Kælkebakke i Bramming

Er du tæt på Bramming, er det tit og ofte bakken mellem fodboldbanerne og padelbanerne der bliver brugt til at kælke på.

Den ligger lidt gemt inde bag trænerne, men det er bare derind og op ad bakken og lad suset mærke i maven.

Derudover er der også en lille bakke ved Gabelsparkenens legeplads, som man kan bruge. Det er i øvrigt derfra det øverste billede er fra.

Har vi overset en fantastisk kælkebakke? Så tip os endelig på redaktion@migogesbjerg.dk

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien