Søndag til ESE Festival: Masser af sjov for de mindste
Lørdag blev ESE Festival skudt godt i gang, og i dag fortsætter festen.
Igen i dag er der masser af aktiviteter i hele Esbjerg.
Hvis du mangler ideer til, hvad du skal kaste dig over, så kommer vi med lidt inspiration her.
Husk at tjekke, om det kræver tilmelding til de enkelte arrangementer.
Dans en Tegning
Har du nogensinde prøvet at danse en tegning?
I dag har du muligheden i Esbjerg.
hos Miintaka Bevægelses studie i Strandbygade 63 vil et dansegulv være overdækket af papir.
Med farver i hænderne, rytme i kroppen og musik i højtalerne er det kun fantasien, der sætter grænser, hvor kunsten ender.
Der er både Dans en Tegning klokken 10.00 for 6 til 10 årige, klokken 12.00 for 11 til 15 årige klokken 12.00, og klokken 14.00 kan voksne prøver kræfter med eventet.
Hvor: Strandbygade 63
Hvornår: Klokken 10.00 (6-10 år) 12.00 (11-15 år) og 14.00 (16+)
Åbning af Lykkes Have
Søndag formiddag åbner Esbjergs nye natur- og kunstlegeplads Lykkens Have, der er inspireret af Asger Jorns maleri og skabt på initiativ fra Esbjerg Kunstmuseum.
Her kan børn i alderen 0 til 6 år og deres forældre gå på opdagelse i et fantasifuldt univers, hvor kunst og natur smelter sammen.
Dagen byder på korte taler, musik, goodiebags til børnene, planteworkshop, kunstbilledjagt og selvfølgelig Asger Jorn-kage. Det hele foregår fra klokken 11 til 13.30 ved Englandsgade/Østre Havnevej, og det er gratis at være med.
I dagens anledning er der også fri entré til Kunstmuseet, hvor du kan opleve Jorns originale maleri.
Hvor: Englandsgade/Østre Havnevej
Hvornår: Klokken 11.00 – 13.30
Mød skaberne af MIRA
Søndag kan børn i alderen 7-13 år møde forfatter Sabine Lemire og illustrator Rasmus Bregnhøi, der står bag de populære Mira-bøger.
På Esbjerg Hovedbibliotek inviterer de til et levende tegneserie-foredrag med oplæsning, livetegning og sjove historier om venskaber, familier og hverdagsfølelser.
Efter oplægget får alle mulighed for selv at prøve kræfter med at lave en tegneserie – det er både nemt og sjovt. Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding, og der er et begrænset antal pladser.
Det hele foregår i Storm P-salen på første sal, Nørregade 19.
Hvor: Hovedbiblioteket Nørregade 19
Hvornår: Klokken 13.00 – 14.00
Læs også: Har du ikke fået nok Stranger Things?: The Upside Down lever videre i Esbjerg