Søndag til festugen: Plademesse og cykelløb for de mindste
Det er blevet søndag, og Esbjerg Festuge er godt i gang.
Efter to dage med musik, fest og fede arrangementer, fortsætter Esbjerg Festuge søndag.
Her vil der blandt andet være noget for de mindste, som kan glæde sig til at give den gas i I.C Møllerparken.
Igen idag kommer vi med tre bud på arrangementer, der finder sted i dag.
Du kan finde hele programmet på Esbjerg Festuges hjemmeside her.

Yoga på havnen
Søndagen kan begynde i et roligt tempo på City Dokken Beach, hvor der igen inviteres til yoga på havnen under Esbjerg Festuge.
Deltagerne bliver guidet gennem åndedrætsøvelser, dynamiske flows, dybe stræk og en afsluttende meditation. Det hele foregår udendørs på stranden og er gratis at være med til.
Arrangementet bliver gennemført i samarbejde mellem Anne Norschau Empowerment og Dokken City Beach.
Der skal medbringes yogamåtte, tæppe og varmt tøj.
Hvor: City Dokken Beach
Hvornår: Søndag 14. juni klokken 09.00-10.00
Pris: Gratis

Kids Tour
Søndag rykker Kids Tour Esbjerg ind i I.C. Møllerparken, hvor børn i alderen 3 til 10 år kan prøve kræfter med Danmarks sjoveste cykelløb.
Dagen byder både på selve cykelløbet og en eventplads med aktiviteter for hele familien.
Fra klokken 10.00 åbner pladsen med leg, læring og forskellige gratis aktiviteter, mens løbene går i gang fra middag og er delt op efter alder.
Det handler ikke om at vinde, men om at være med. Alle deltagere får blandt andet startnummer, medalje, drikkedunk og goodiebag med hjem.
Læs mere om arrangementet her.
Hvor: I.C. Møllerparken
Hvornår: Søndag 14. juni klokken 10.00-15.00
Pris: 50 kroner pr. barn

Esbjerg Plademesse 2026
Søndag kan musikelskere og samlere lægge vejen forbi Esbjerg Bryghus, når der igen bliver holdt plademesse.
Her kan man gå på jagt efter både nye og brugte LP’er, hvad enten man mangler en helt bestemt plade eller bare har lyst til at gå på opdagelse blandt de mange stadeholdere.
Arrangørerne har denne gang flyttet messen til sommeren i håbet om også at kunne bruge de udendørs arealer og skabe en ekstra hyggelig stemning omkring dagen.
Hvor: Esbjerg Bryghus, Jyllandsgade 14D
Hvornår: Søndag 14. juni klokken 10.00-14.00
Pris: Gratis
Læs også: Er du klar til Esbjerg Festuge?: Masser af fede events venter hver dag