Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Solen bager ned over Esbjerg: Her er tre prominente isboders bud på et sommerhit

Af Mads Grinderslev & Cecilie Winther Christiansen
Anne Pedersen er ekspedient hos Frellsen i Kongensgade. Foto: Cecilie Winther Christiansen
Anne Pedersen er ekspedient hos Frellsen i Kongensgade. Foto: Cecilie Winther Christiansen

Temperaturen rammer nu de 20 grader, solen bager ned over Esbjerg, og hvad er så mere oplagt end en afkølende og lækker is?

Vi bringer her tre prominente isboders bud på et sommerhit.

Is-drøm hos Frellsen

Vi lægger ud hos Frellsen i Kongensgade, hvor ekspedienten Anne Pedersen foreslår, at man sætter skeen i en softice-drøm med æble.

Den er med softice, æbletopping, masser af nøddeknas og afrundet med flødeskum og lidt ekstra nøddeknas.

Med lidt god vilje smager den af gammeldags æblekage, mener Anne Pedersen, der selvfølgelig selv har smagt på æble-herligheden.

“Mange gange. Rigtig mange gange”, fastslår hun.


Softice-drømmen findes også i andre varianter – et nyt skud på stammen i år er en variant med Oreo-kiks.

Så hvis du er til softice krydret med drys og flødeskum, så synes vi helt sikkert, du skal tage et smut ind forbi Frellsen.

Du kan nuppe en softice-drøm for 40 kr. med på farten, eller nyde den foran butikken i gågaden, der i dag var badet i solen.

“Mange gange. Rigtig mange gange”

Anne Pedersen har flittigt sat skeen i en softice-drøm med æble”

Hos Frellsen i Kongensgade kan man i øvrigt sagtens mærke, at vejret byder på sol og nærmest sommer.

I fredags blev der eksempelvis solgt hele 161 styk softice og 32 gammeldags vaffelis hos butikken, der i øjeblikket kører med gratis topping i forskellige varianter.

Solen bager ned over Esbjerg: Her er tre prominente isboders bud på et sommerhit
En softice-drøm med æble. Foto: Cecilie Winther Christiansen

Den friske sommerdrøm

Næste stop rundt i sommer-Esbjerg blev Gelato di natura, der også er at finde i gågaden, blot op mod BROEN Shopping.

Her fik vi anbefalet deres friske sommerdrøm, der går under navnet Limone, og den koster 89 kr.

Her får du en smuk isdessert serveret, der byder på deres italienske is med smagen af lemon og milk ice cream, flødeskum, lemon curd, og så forkæler de os også lige med makrondrys både i bunden og på toppen.

Isdesserten pyntes med friske jordbær, citron og mynte blade og selvfølgelig med deres sprøde signaturvaffel.

Vi havde først taget plads inde i et af deres hyggelige orangerier ude foran, men måtte hurtigt rykke udenfor igen, da det liiige blev en tand for varmt. Så heldigt de byder på siddepladser til enhver lejlighed.

Hvis du er til en frisk isdessert, hvor kombinationen af syrligt og mælkeis forenes på fineste vis, med den søde knas fra makrondrysset, så ville dette være et godt bud i sommervarmen.

Solen bager ned over Esbjerg: Her er tre prominente isboders bud på et sommerhit
Isdesserten Limone fra Gelato di natura. Foto: Cecilie Winther Christiansen

Den gode gammeldaw’s isvaffel

Man kan vist ikke rigtig komme udenom Café Stryhns, der ligger på Strandpromenaden ved Hjerting Strand, når man taler om is i Esbjerg.

Derfor tog vi naturligvis også en tur derud.

Anbefalingen fra Jan Christensen, Mr. Stryhns, kom promte, han var ikke i tvivl, vi skulle prøve en “Stryhns”.

En gammeldags isvaffel som alle kender, dog toppet med alt det ekstra lir.

En “Stryhns” byder på intet mindre end to kugler (altså 4 i alt… Da iskuglerne derude altid er 2, når der tales om 1), softicetop, en fløde bolle og guf, både på toppen og i bunden, så du ikke ender med is udover det hele.

Så hvis du er is-trængende, så bliver det i hvert fald indfriet med sådan en makker, og med vejret som det er lige nu i Esbjerg, er det jo bare fantastisk at nyde udsigten udover Vesterhavet fra Hjerting Stand.

Man kan købe en “Stryhns” for 71 kr.

Solen bager ned over Esbjerg: Her er tre prominente isboders bud på et sommerhit
“Stryhns” vaflen fra Café Stryhns. Foto: Cecilie Winther Christiansen

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.