Solgt i Netto: Populær vare tilbagekaldes
Har du for nylig lagt en mayonnaise i kurven i Netto, kan det være en god idé lige at tage et kig i køleskabet.
DAVA Foods Ingredients A/S tilbagekalder nemlig ØGO Mayonnaise 245 g, efter at der ved en rutinemæssig kontrol er fundet et højt indhold af bakterier i produktet.
Læs også: ‘Kraftig lugt af benzin’: Forbrugerråd advarer om populært legetøj Det drejer sig om mayonnaise med følgende oplysninger:
- EAN-nummer: 5712877932876
- Produkt: ØGO Mayonnaise 245 g
- Lotnummer: 010191
- Bedst før: 12.12.2026
Produktet er solgt i Netto-butikker over hele landet.
Ifølge virksomheden er der ved en mikrobiologisk kontrol fundet et højt indhold af totalkim, og derfor vurderes produktet ikke at være egnet som fødevare.
Har man købt den pågældende mayonnaise, lyder opfordringen, at man enten kasserer produktet eller leverer det tilbage til butikken, hvor det er købt.
Tilbagekaldelsen kommer fra DAVA Foods Ingredients A/S i Hadsund.