Solgt i Rema 1000: Pølser tilbagekaldes
Hvis man har købt Langelænders grillpølser i Rema 1000, kan der gemme sig en uvelkommen overraskelse i pakken.
Stryhns, der ejer Langelænder Pølser, oplyser i en pressemeddelelse, at flere pakker med grillpølser tilbagekaldes, fordi der kan være havnet ostepølser i dem.
“Vi tilbagekalder nedenstående grillpølser, idet der i enkelte pakninger kan forekomme ostepølser,” skriver Stryhns.
Det kan især være et problem for en bestemt gruppe forbrugere.
“Produktet kan dermed udgøre en sundhedsmæssig risiko for personer med mælkeallergi, som derfor frarådes at spise produktet,” lyder det fra virksomheden.
Tilbagekaldelsen gælder Langelænders grillpølser i pakker med 350 gram med bedst før dato 20. april 2026 og EAN nummer 5704000466112. Varerne er solgt i Rema 1000 butikker over hele landet.
“Forbrugere kan returnere de pågældende grillpølser til butikken, hvor de er købt, eller destruere dem,” oplyser Stryhns.
I Esbjerg har Rema 1000 butikker i Stormgade, Exnersgade og Storegade samt de omkringliggende områder som Sædding, Hjerting, Guldager og Tarp.
Læs også: Esbjerg gør klar: Billetsalget til Grøn åbner snart