Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Sommerhus splitter byrådet: Det vil være en katastrofe

Af Niklas Grønborg

Der var ikke enighed i byrådet mandag, hvor en sag delte partierne.

Sagen drejer sig om opførelsen af et sommerhus på Vesterstrand i Sjelborg.

Her er der ansøgt om at opføre et sommerhus på 162,2 kvadratmeter samt en kælder på 186,3 kvadratmeter.

Sommerhuset får en bebyggelsesprocent på 15 procent, og det er her striden opstår. Det er nemlig kun tilladt at have bebyggelsesprocent på 10 procent i området, og derfor skal ejeren bruge en dispensation.

Flere sommerhusejere i området har kommet med bemærkninger til sagen, hvor de udtrykker utilfredshed med sommerhusplanerne.

Det fik Socialdemokratiet i Esbjerg Kommune til at begære sagen i Byrådet.

“Nu står vi med en ansøgning om en, der er 162 kvadratmeter i grundarealet plus 186 kvadratmeter kælder. Det er ikke et lille sommerhus. Når jeg siger lille sommerhus, er det, fordi kendetegnet ved Sjelborg er det skal være små fritidshuse og sommerhuse.

Det kan man også se på Kulturministeriets hjemmeside, hvor der bliver beskrevet en masse om Marbæk og Sjelborg. Et af de punkter, de advarer meget imod, er, det må ikke ende med, at det bliver store sommerhuse.

Det synes vi, virkelig er en katastrofe, hvis man går igang med det her nu. Generation efter generation har stået for at beskytte det lækre kulturmiljø, som Sjelborg er”, sagde Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet.

Han fremhævede også indsigelserne fra naboerne, der frygter, at Sjelborgs særtegn vil forsvinde, og der vil komme flere store huse i området.

Samtidig foreslog Socialdemokratiet, at der udarbejdes en bevarende lokalplan for området.

Flere har fået dispensation

Der er allerede ni, som har fået dispensation i området til at opføre med en bebyggelsesprocent, der er over den tilladte på 10 procent.

Hans Erik Møller og resten af Socialdemokraterne gav udtryk for, at det var på tide at trække en streg i sandet og værne om byggestilen i området.

“Da vi så, at der faktisk er givet dispensation til op til 200 kvadratmeter plus 18 kvadratmeter udhæng, så tænkte vi, at vi allerede er gået for vidt. Nu snakker vi om 348 kvadratmeter”, siger Hans Erik Møller.

Hos Venstre ser man ikke et problem i sommerhusplanerne og vil gerne give en dispensation. De ligger blandt andet vægt på, at der er sommerhuse, som har fået dispensation og området har forandret sig.

“Pyblanvedtægten fastsætter her en bebyggelsesprocent på 10, men i efterfølgende lovgivning, bygningsreglement 18, er bebyggelsesprocenten nu 15 procent. Det har dannet præcedens for at give dispensation op til de 15 procent, og det er der ni, som har fået”, siger Henning Ravn fra Venstre, som også er formand for Plan og Byudviklingsudvalget i Esbjerg Kommune.

Området i Sjelborg er reguleret af en byblanvedtægt, som er en forgænger til en lokalplan.

“At udarbejde en ny lokalplan, som er foreslået af Socialdemokratiet, giver for os ingen mening, da den stort set vil beholde de samme bestemmelser, som står i byplanvedtægten.

Sommerhuset var givetvis i sin oprindelse kendetegnet ved mindre fritids- og sommerhuse, men det er på ingen måde tilfælde i dag”, sagde Henning Ravn.

Tilladelse givet

Det endte med at Venstre, Konservative samt løsgænger Sabrina Bech Bartholin stemte for at give en dispensation og dermed var der flertal for beslutningen.

Socialdemokratiet SF og Radikale Venstre Stemte imod.

SF tilsluttede sig Socialdemokratiet i en mindretalsudtalelse imod projektet.

Samtidig foreslog Socialdemokratiet, at der blev nedlagt paragraf 14 forbud, med henblik på udarbejdelsen af en ny lokalplan. Det foreslag blev ikke godkendt.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien