Spejdereventyr for livet: 13 børn fra Esbjerg tog på kæmpelejr

For de fleste 10-11-årige kan ni dage hjemmefra føles som lang tid.

Men for 13 børn fra Vesterhavsgruppen i Esbjerg blev sommeren en oplevelse, de sent vil glemme, da de drog afsted til Spejdernes Lejr, hvor omkring 30.000 spejdere og frivillige fra ind- og udland samledes i en midlertidig teltby i Hedeland på Sjælland.

For juniorerne var det første gang, de deltog i den landsdækkende lejr, og ifølge lederne var det vigtigt at gribe chancen.

Den næste Spejdernes Lejr afholdes først i 2030, og til den tid vil børnene være væsentligt ældre. Derfor ønskede Vesterhavsgruppen at give dem oplevelsen, mens de stadig var juniorer.

En oplevelse ud over det sædvanlige

Spejdernes Lejr er langt fra en almindelig sommerlejr. Lejren strakte sig over omkring 75 hektar, svarende til cirka 100 fodboldbaner, og bød på mere end 300 aktiviteter. Omkring 30.000 spejdere og frivillige deltog, mens op mod 60.000 besøgende lagde vejen forbi i løbet af lejren. Vesterhavsgruppen boede i Underlejr Havet.

“Det opstod som et mål for os som ledere, fordi det ikke er hvert år, vi har mulighed for at tage på så stor en lejr,” fortæller leder Jeppe.

Han oplevede især, at lejrens størrelse gjorde indtryk på børnene.

“Jeg tror, at mængden af spejdere og mennesker har gjort et stort indtryk. Det har også været en stor oplevelse for dem at være afsted så længe.”

Lærte at klare mere selv

Ni dage i teltlejr kræver mere end blot sovepose og godt humør. Hverdagen bød også på madlavning, opvask og praktiske opgaver.

Ifølge Jeppe kunne han tydeligt mærke, at børnene udviklede sig undervejs.

“Ja, det synes jeg. Men det kræver stadig mere modenhed og arbejde, før de kan klare det hele uden hjælp.”

Gruppeleder Steffen, der har mere end 50 års erfaring som spejder, peger også på de små ting som noget af det vigtigste.

“Alle har eksempelvis deltaget i madlavning og opvask, selv om der foregik mere spændende ting rundt omkring på lejren.”

Han håber samtidig, at oplevelsen giver børnene lyst til at fortsætte som spejdere i mange år.

“Jeg håber også, at de har fået talt med mange danske og udenlandske spejdere, som de ikke kendte i forvejen, og at de har fået en forståelse for, at alle er afhængige af hinanden.”

Savn blev håndteret på en særlig måde

Selvom børnene havde deres mobiltelefoner med, var de ikke frit tilgængelige under lejren.

I stedet kunne de ringe hjem efter morgenmaden eller frokosten.

“Aftenkald blev bevidst undgået, fordi træthed sidst på dagen kan gøre savnet større. Det har vi oplevet som en god beslutning.”

Ifølge lederne var netop den struktur med til at give børnene ro til at være til stede i lejrlivet og få mest muligt ud af en oplevelse, som de færreste får mulighed for mere end én gang i den alder.