Stadig ikke klar: Travlt kryds i Esbjerg uden signal
Esbjerg Kommune oplyser nu, at signalanlægget ved det trafikerede kryds i Esbjerg Nord, alligevel ikke bliver tændt som planlagt.
Læs også:
Vær opmærksom i trafikken: Signal slukkes ved travlt kryds
Ifølge en kommentar fra Esbjerg Kommune på Facebook skyldes forsinkelsen vejret, som betyder, at arbejdet ikke kan færdiggøres til tiden.
Kommunen forventer nu, at signalanlægget i krydset ved Bilka, Kjersing Ringvej og Østre Gjesingvej, bliver sat i drift mandag den 9. februar.
Dermed forlænges perioden, hvor trafikanter skal være ekstra opmærksomme i krydset, som MigogEsbjerg for få dage siden beskrev i artiklen.
Kommunen har ikke oplyst nærmere om, hvilke dele af arbejdet der mangler, men opfordrer fortsat trafikanter til at udvise særlig agtpågivenhed, indtil signalanlægget er i drift.