Statsministeren trykker på knappen: Her er valgdatoen
Danskerne skal til folketingsvalg i 2026.
Det har været kendt længe, men hvornår den præcise valgdag falder, har kun statsminister Mette Frederiksen kendt.
De seneste uger har mange danskere gættet på, hvornår hun ville trykke på valgknappen, og meget har tydet på, at valget var ved at være tæt på.
Og torsdag skete det.
På Instagram teasede Mette Frederiksen med et billede af en seddel, hun gav til Folketingets formand Søren Gade.
“Vil gerne bede om ordet efter 3. behandlingerne for at give en udtalelse af særlig karakter,” står der på sedlen.
Kort efter indtog statsministeren talerstolen, hvor hun sagde de velkendte ord, at hun har indstillet til Kongen, at hun udskriver folketingsvalg.
Valgdagen bliver tirsdag den 24. marts.
Dermed skal danskerne igen til stemmeurnerne og beslutte, hvem de mener, der skal lede landet.

Læs også: Café lukkede på biblioteket: Flere har meldt sig på banen