Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Stjerneduo gæster Esbjerg: Åbner helt ny klub

AndreasRune-pic-06-Ard-Jongsma-scaled
Foto: PR-foto

Der er nye toner på vej i Jyllandsgade.

En gruppe lokale kræfter har stiftet Esbjerg Folk Club, og allerede inden første arrangement er ambitionen klar: Folkemusikken skal have en fast og levende scene i byen.

Det skriver forperson Paul Kelly i en pressemeddelelse.

Torsdag den 26. februar åbner den nystiftede forening sin første sæson med koncert på Bluesette.

Her kan publikum opleve Andreas Tophøj og Rune Cygan Barslund, som regnes blandt de stærkeste navne på den danske folkemusikscene.

Stjerneduo åbner sæsonen

Andreas Tophøj og Rune Barslund er kendt for deres tætte sammenspil og deres evne til at fortælle historier gennem musikken.

Med violin, accordeon, bratsch, whistle og vokal har de optrådt på spillesteder og festivaler i hele Skandinavien samt i blandt andet Storbritannien, Irland og Tyskland.

Deres musik tager afsæt i danske og nordatlantiske traditioner, men er tydeligt formet af rejser og ophold i blandt andet Irland, USA og Finland.

Det giver et udtryk, der både rummer det rå, det energiske og det eftertænksomme.

Duoen har udgivet flere anmelderroste album og har været nomineret ved Danish Music Awards Roots.

Senest udgav de i oktober 2025 albummet Ties That Bind i samarbejde med internationale profiler.

Rune Barslund blev i 2024 kåret som Årets harmonikaspiller af foreningen Danske Harmonikaspillere.

En ny scene for folkemusikken i Esbjerg

Esbjerg Folk Club er etableret som en frivillig forening med det formål at udbrede kendskabet til folkemusik fra forskellige kulturer og skabe et fællesskab omkring genren i byen.

Ifølge pressemeddelelsen ønsker foreningen at skabe rammer for intime koncerter, events og sociale aktiviteter for både medlemmer og publikum.

Ambitionen er at samle både garvede lyttere og nye nysgerrige omkring musikken.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.