Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Støt en vigtig sag:  EfB laver en særlig indsamling til Børnecancerfonden

fodboldtroejefredag-1536x1024-1-1024x683
Foto: Arkivfoto

Fredag den 6. marts samles hele landet endnu en gang om den årlige indsamlingsdag til fordel for Børnecancerfonden – bedre kendt på sociale medier som #FodboldtrøjeFredag.

Og traditionen tro bakker Esbjerg fB op om det gode formål.

#FodboldtrøjeFredag er et tilbagevendende initiativ udviklet af partneren Danske Spil i samarbejde med Børnecancerfonden. Indsamlingsdagen falder altid den første fredag i marts, og i 2026 er det altså fredag den 6. marts.

Formålet er enkelt: Træk i din favoritfodboldtrøje og vær med til at skabe opmærksomhed og samle ind til kampen mod børnekræft.

EfB opfordrer hele byen til at være med

Esbjerg fB opfordrer derfor alle fans, borgere, skoleelever, studerende og medarbejdere i lokalområdet til at møde op i deres yndlingstrøje, hvad enten det er den blå-hvide EfB-trøje eller farverne fra en helt anden klub.

Ved at tage trøjen på og dele et billede på sociale medier med hashtagget #FodboldtrøjeFredag er man med til at sprede det sympatiske budskab og støtte en vigtig sag.

Hver en krone går ubeskåret til kampen mod børnekræft

Alle indsamlede midler, fra både organisationer, virksomheder og private i hele landet, går ubeskåret til Børnecancerfondens arbejde for børn med kræft og deres familier.

Igen i år har EfB-fællesskabet fået sit eget, unikke MobilePay-nummer. Alle, der ønsker at bakke op om indsamlingen, opfordres til at benytte netop dette nummer.

Hver eneste krone går direkte og ubeskåret til kampen mod børnekræft.

Så find trøjen frem, tag et billede, del det med #FodboldtrøjeFredag, og vær med til at gøre en forskel fredag den 6. marts.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.