Stoffer, sugardating og alkohol: Nu kæmper hun for et nyt liv

Hun voksede op i et hjem, hvor intet stod stille ret længe.

Hun flyttede fra den ene lejlighed til den anden, mens hendes mor havde skiftende kærester, og hendes far kæmpede med et skjult alkoholmisbrug.

Som barn havde hun svært ved at finde ro i skolen, og i 6. klasse blev hun mobbet. Allerede som 13-årig mistede hun sin mødom til en ældre kæreste.

“Der har aldrig været et stabilt fundament,” siger hun i dag.

Hun er 27 år og bor i Esbjerg. I dag prøver hun at lægge fortiden bag sig og finde ro i det liv, hun har tilbage. Men vejen dertil har været alt andet end let.

Stofferne blev en del af hverdagen

Som 19-årig sad hun til en efterfest. En veninde spurgte, om hun ville prøve MDMA. Hun sagde ja. Det var begyndelsen på flere år, hvor stofferne blev en fast følgesvend.

“Jeg kunne ikke tage ud uden at tage noget,” fortæller hun.

Senere kom kokainen til. Det begyndte i weekenderne, men snart blev det også i hverdagene.

“Jeg arbejdede hver anden weekend, så havde jeg fri midt på ugen, og så blev det dér i stedet,” siger hun.

Hun betalte ikke for stofferne. De var en del af det miljø, hun var havnet i.

I dag er hun stoppet. Hun har valgt det fra, fordi hun ikke kunne få den medicin, hun havde brug for i psykiatrien, hvis hun tog stoffer.

Læs også: Vold, sex og ensomhed: Esbjergs kvinder får hjælp bag lukkede døre

“Jeg har en stor ansvarsfølelse. Det kunne jeg ikke gå på kompromis med,” siger hun.

Penge for intimitet

Det var også som 19-årig, hun begyndte at sugardate. Hun oprettede en profil på en hjemmeside, hvor ældre mænd kunne købe sig til selskab og intimitet.

“Jeg gjorde det udelukkende for pengene. Så jeg kunne købe ting. Det var den afhængighed, jeg havde dengang,” fortæller hun.

Hun kan stadig tage sig selv i at tænke på, om hun skulle gøre det igen. Men hun ved godt, at hun er forbi det punkt nu.

“Prisen er for høj. Jeg har betalt mere, end pengene nogensinde kunne dække.”

Hun beskriver følelsen af at blive reduceret til et objekt. Hun husker stadig, hvordan hun kunne få mellem 3.000 og 5.000 kroner for en enkelt aftale, der sjældent varede mere end en time.

“Det er nemme penge, men det er ikke det værd,” siger hun.

Psykisk terror i forhold

Flere af de forhold, hun har haft, har sat dybe spor. Hun fortæller om kærester, der langsomt tog kontrollen over, hvem hun måtte være.

“Han var ikke tilfreds, hvis jeg lagde billeder op af mig selv. Jeg måtte ikke engang lægge billeder op sammen med veninder, hvis han ikke var med på dem,” fortæller hun.

Hun beskriver det som små ting, der blev til et stort mønster af kontrol og usikkerhed.

Alkoholen fylder i dag

I dag er det alkoholen, der fylder for meget. Hun siger det ærligt. Hun ved godt, at det er et problem.

“Jeg drikker for meget. Det er nemmere at være social, når jeg har drukket. Så forsvinder alle de sanser, der normalt gør mig træt,” siger hun.

Hun har mennesker omkring sig, der støtter hende. De ved godt, hvordan hun har det med alkoholen, og de vil hende det bedste.

“De vil stadig gerne være sammen med mig, selvom jeg ikke drikker. Det betyder meget,” siger hun.

Et fristed i Reden Esbjerg

For et år siden trådte hun ind hos Reden i Esbjerg. Det var hendes eget valg, men anbefalet af hendes kontaktperson. Siden er hun blevet hængende.

Her har hun fundet voksne, sunde relationer. Nogen at spejle sig i. Nogen der støtter hende, når livet bliver tungt.

“De har været med til møder, hjulpet mig, når jeg har haft det svært, og givet mig et sted, hvor jeg bare kan være mig selv,” fortæller hun.

Hun beskriver Reden som et sted, hvor der er plads til alle. Et sted, hvor ingen dømmer en for den bagage, man bærer rundt på.

“Det betyder meget at have et sted, hvor man bliver accepteret som den, man er.”

Små drømme for fremtiden

Hun drømmer ikke stort. Hun drømmer småt. Om en hverdag med et arbejde, hun er glad for. Måske et lille hus med en have. En ko, som hun smilende nævner. Og måske et barn en dag.

“Jeg vil gerne nå til et sted, hvor jeg føler mig i balance. Hvor jeg kan tage vare på mere end mig selv,” siger hun.

Hun tager en dag ad gangen. Hun prøver ikke at spekulere for meget. Men hun kan mærke, at hun aldrig har været tættere på end nu.

“Jeg har mange gode mennesker omkring mig. Min familie er blevet stabil. Og jeg er blevet bedre til at sætte grænser. Jeg har aldrig været så tæt på som nu.”