Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Stolt direktør: Denne erhvervsskole i Esbjerg er udpeget til særlig klima-opgave

Af Niklas Grønborg
Foto: Rybners
Foto: Rybners

Tre erhvervsskoler i Danmark er udpeget til klimaerhvervsskoler, og den ene ligger i Esbjerg. Det drejer sig om Rybners, som er udnævnt til klimaerhvervsskole for omlægning af energisektoren, skriver skolen i en pressemeddelelse.

Den danske regering har udpeget de tre skoler, fordi de danske erhvervsskoler skal være på forkant med den grønne omstilling. Analyser viser, at der i den nærmeste fremtid vil være en markant mangel på arbejdskraft, især blandt erhvervsuddannede som smede, VVS’ere og elektrikere.

“Jeg er utrolig stolt over, at Rybners er blevet udnævnt som en af landets tre nye klimaerhvervsskoler. En klimaerhvervsskole i Esbjerg med fokus på omlægning af energisektoren vil løfte hele sektoren og skabe en internationalt anerkendt erhvervs- og efteruddannelsesinstitution i Danmark. Som klimaerhvervsskole vil vi være garant for et nationalt samarbejde mellem alle landets erhvervsskoler og udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser. Gennem samarbejde kan vi uddanne de grønne faglærte som energisektoren efterspørger”, siger Ole Rye, der er administrerende direktør på Rybners.

Bag ansøgningen står Esbjerg Kommune, Varde Kommune, Fanø Kommune, Rybners, AMU-Vest, SOSU-Esbjerg, alle de videregående uddannelsesinstitutioner i Esbjerg, mere end 250 virksomheder samt Green Skills samarbejdet med arbejdsmarkedets parter.

Rybners skal gå forrest

Som klimaerhvervsskole inden for omlægning af energisektoren får Rybners midler til at udvikle og formidle nye undervisningsforløb og iværksætte forsøg med udvikling og afprøvning af nye erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser og fag.

Samtidig er Rybners blevet valgt af regeringen til at markere sig særligt som flagskibsskole ved at bygge nyt. Det sker i form af nye værksteder og læringsmiljøer.

“Vi skal som klimaerhvervsskole tiltrække og uddanne elever og specialarbejdere, der er klar til at bidrage til den grønne omstilling. Her vil vi kunne tilbyde noget ekstra ambitiøst med nytænkende fysiske rammer og udstyr, der vil markere vores høje ambitioner inden for den grønne omstilling”, udtaler Olaf Rye.

Klimaerhvervsskolen for omlægning af energisektoren skal også udvikle efteruddannelsesforløb til undervisere på landets øvrige erhvervsskoler inden for de kompetencer, der er brug for i virksomhederne i energisektoren. Det kan for eksempel være inden for varmepumper, solceller, energi teknologi eller inden for offshore, vind- og sikkerhedskurser.

Som klimaerhvervsskole får Rybners også mulighed for at videreudvikle skolens internationale samarbejde, så elever og faglærere kan udveksle viden med andre lande om den nyeste teknologi inden for energisektoren.

Midler til de tre klimaerhvervsskoler er oprindeligt afsat med aftale om finansloven for 2023, hvor der er afsat cirka 100 millioner kroner årligt fra 2024-2028 og cirka 30 millioner kroner årligt fra 2029 og frem.

De nye klimaerhvervsskolers mål:

1. At fungere som kraftcentre for førende teknologier inden for grøn omstilling af erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne inden for et eller to af følgende specialiseringsområder: omlægning af energisektor, bæredygtigt byggeri, klimavenligt landbrug eller grøn transport.

2. At indgå i tæt samarbejde med erhvervslivet bl.a. store danske, grønne eksportvirksomheder, relevante erhvervsfyrtårn, fonde, vidensmiljøer, aktører med flere fra det lokale erhvervsliv og de øvrige to klimaerhvervsskoler.

3. At understøtte alle udbydere af erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelsers arbejde med grøn omstilling gennem tværgående samarbejde mellem udbyderne, faglige udvalg, efteruddannelsesudvalg og videnscentre om udvikling af fag og undervisningsforløb mv.

4. At sikre at elever og AMU-kursister får specialiserede kompetencer på højt niveau, så de kan imødekomme ændrede kompetencebehov, som arbejdsmarkedet efterspørger som følge af den grønne omstilling.

5. At tiltrække flere elever og kursister til erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne gennem rollen som kraftcentre med attraktive faciliteter og uddannelser af høj kvalitet.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien