Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Stor dag: Nu er Ubbe klar til opgaver i Esbjerg

Skaermbillede-2026-04-15-kl.-15.03.22
Ubbe. Foto: Syd- og Sønderjyllands politi

Der er masser af energi og glæde, når politihunden Ubbe møder ind på hovedstationen i Esbjerg sammen med sin faste makker, hundefører Gitte.

Nu kan de begge juble lidt ekstra, for Ubbe er netop blevet godkendt til at løse skarpe politiopgaver. Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Facebook.

Stor dag: Nu er Ubbe klar til opgaver i Esbjerg
Ubbe. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Et godt makkerpar

Selvom Ubbe kun er halvandet år gammel, er han fuld af gåpåmod og klar på livet som politihund.

Sammen med Gitte har han det seneste år trænet målrettet mod den store godkendelsesprøve, der åbner døren til de rigtige politiopgaver.

Nu har han været igennem testen, og heldigvis bestod både Gitte og Ubbe.

Testen var krævende, og både Ubbe og Gitte skulle vise, at de kunne samarbejde under pres, alt lige fra lydighedsøvelser og sporarbejde til at finde og bevogte personer, både i dagslys og mørke.

Under prøven viste Ubbe, at han kan det hele: gå fri ved siden af Gitte, ligge afdækket, give hals på kommando og følge spor, selv i mørket.

“Det er da så skønt. Det er det, vi har gået og trænet på i så mange måneder,” fortæller Gitte, der tydeligt er stolt af sin firbenede makker.

Selvom nerverne spillede ind i starten, og Ubbe ikke fik toppoint i lydighedsprogrammet, viste han hurtigt, hvad han kunne.

Da det gjaldt om at finde en mand i et skovområde og holde vagt, var Ubbe helt på hjemmebane.

“Ubbe har ikke fået mere ro med tiden – han er stadig fuld af energi – men han har fået mere selvkontrol. Det er et stort program for en hund på hans alder, men han klarede det rigtig godt,” siger Gitte.

Nu er Ubbe officielt gruppe 3-hund, hvilket betyder, at han må bruges til her og nu opgaver af mindre alvorlig karakter.

De næste 12 måneder skal Gitte og Ubbe træne videre, så Ubbe kan rykke op som gruppe 2-hund. De fortsætter derfor med den skarpe træning.

Med Ubbe og Gitte på patrulje i Esbjerg er der både tryghed og masser af energi på holdet, og det er tydeligt, at samarbejdet mellem hund og fører bygger på både tillid, træning og et stærkt fællesskab.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.