Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Stor hyldest i Blue Water Dokken: De skrev Team Esbjerg-historie

IMG_2338-1024x768
Foto: MigogEsbjerg

Mens Team Esbjerg onsdag aften tog første stik i DM-finalen mod Odense Håndbold, blev pausen samtidig brugt til at hylde nogle af de kvinder og profiler, der var med til at skabe klubbens første store guldhistorie.

Det er nemlig 10 år siden, Team Esbjerg i 2016 vandt sit første danske mesterskab.

Foran et jublende Blue Water Dokken blev flere af profilerne fra det historiske mesterhold derfor kaldt ned på banen i pausen mellem de to finalehold.

Stor hyldest i Blue Water Dokken: De skrev Team Esbjerg-historie
Foto: MigogEsbjerg

Fik stor hyldest foran publikum

Her overrakte direktør Hans Christian Warrer blomster til både tidligere spillere og klubbens daværende cheftræner Lars Frederiksen.

Lars Frederiksen stod i spidsen for Team Esbjerg fra 2009 til 2017 og blev manden, der førte klubben til det første danske mesterskab i klubbens historie.

Efterfølgende overtog Jesper Jensen posten som cheftræner, og siden har Team Esbjerg udviklet sig til en af de største magtfaktorer i dansk kvindehåndbold.

Udover mesterskabet i 2016 har klubben også vundet DM-guld i 2019, 2020, 2023 og 2024, mens en lang række pokaltitler også er kommet til undervejs.

Blandt de tidligere profiler, der blev hyldet onsdag aften, var Tove Seest, Maria Mose Vestergaard, Rikke Zachariassen, Susanne Kastrup Forslund, Ulrika Toft Hansen, Maibritt Kviesgaard, Stine Bodholt og Emily Stang Sando.

En aften med både fortid og nutid

Hyldesten kom på en aften, hvor Team Esbjerg samtidig tog et stort skridt mod endnu et muligt dansk mesterskab med sejren på 37-30 over Odense Håndbold.

Dermed blev aftenen både et tilbageblik på klubbens første store triumf og en påmindelse om, hvor langt Team Esbjerg har rykket sig gennem det seneste årti.

Lørdag venter næste finale i Odense, hvor vestjyderne kan sikre sig endnu et dansk mesterskab.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.