Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Stor interesse for nyt tøjbrand: Særlig kunde gjorde indtryk

IMG_2177-682x1024

“Det kunne ikke være gået bedre.”

Sådan lyder konklusionen fra Julie Hessellund Lastein, efter hun i weekenden lancerede sit eget tøjbrand House of Hela.

Lanceringen fandt sted i Kirkegade i Esbjerg, og her valfartede folk til for at se og købe de farverige t shirts, som Julie Hessellund Lastein selv har designet.

“Det var en helt fantastisk dag. Der kom så mange mennesker, og der var rigtig god stemning hele dagen igennem,” siger Julie Hessellund Lastein.

I løbet af dagen blev der serveret snacks og drikkevarer, mens de kunne nærstudere det nye tøjmærke.

Mange forskellige mennesker kiggede forbi, og der var stor interesse for tøjet.

Ifølge Julie Hessellund Lastein blev der solgt mange t shirts og kasketter på dagen, og efterfølgende er der også kommet gang i salget på House of Helas hjemmeside.

Hun fortæller, at der blandt andet kom en ældre dame med rollator forbi og spurgte, om hun måtte komme ind og kigge.

Kvinden endte med at ville købe en t shirt, men skulle først hæve penge.

Da hun kom tilbage, gav hun Julie Hessellund Lastein en 500 kronerseddel, selvom t shirten kun kostede 400 kroner.

“Hun gav den til mig alligevel og sagde “du må beholde resten. Men BLIV VED”. Lige da hun var gået ud af døren, begyndte jeg at græde. Jeg kunne slet ikke forstå, hvad der lige var sket. Den historie har virkelig sat sig i mig. Et tegn for mig på, at det jeg laver, er det rigtige, og at jeg skal blive ved. Og det har jeg tænkt mig at gøre,” fortæller hun.

Klart budskab

Julie Hessellund Lastein har designet fire oversized t shirts og to kasketter.

Kendetegnende for tøjet er, at der er skruet godt op for farverne, og at det er prydet med forskellige quotes.

Hun vil gerne have, at quotesene provokerer lidt i forhold til, hvordan ting bliver fremstillet på de sociale medier.

For hende handler det meget om identitet, og hun vil gerne slå et slag for, at man godt må være sig selv, tage plads og gerne må være lidt højlydt.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.