Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Stor interesse inden åbning: Christina åbner snart vildt koncept i Esbjerg 

Christina-Alma-Sommer-1-1024x958
Privatfoto

Mange esbjergensere har sikkert lagt mærke til, at der er liv i Kongensgade 79.

Et væld af blomster står i butikken, der er ved at tage form.

Her er Christina Alma Sommer ved at klargøre sin blomsterbutik, der efter planen skal åbne i løbet af marts.

Men det er ikke en traditionel blomsterbutik.

Selvom det er svært at se med det blotte øje, så er alle blomsterne kunstige.

“Det bliver både en butik, hvor man kan købe enkelte stilke og sammensætte sin egen buket, og man kan også købe færdige dekorationer,” fortæller Christina Alma Sommer.

Særligt koncept

Udover køb af blomster kan man også leje blomster fra butikken.

“En kunstig buket eller dekoration holder længere, og den visner ikke. Men efter et par måneder bliver man måske træt af at kigge på de samme blomster og vil gerne skifte sin buket ud. Så når man har haft en buket i den tid, man ønsker, kan man komme ned i butikken igen og aflevere den,” siger Christina Alma Sommer.

Udover blomster til hjemmet er det især også med henblik på fester, at leje af blomster er tænkt.

Christina kommer fra forsikringsbranchen, men har altid haft en interesse for dekorationer og blomster, og har delt ud af dette på hendes sociale medier, hvor hun netop oplevede, at mange efterspurgte leje af kunstige blomster.

“På min Instagram har jeg delt, når jeg har lavet en dekoration og lignende ting. Og der begyndte folk at efterspørge, om de kunne leje dekorationen. I starten ville jeg ikke, men der blev ved med at være efterspørgsel. Så jeg prøvede for sjov at lave nogle dekorationer til udlejning, og jeg fik rigtig god feedback,” siger hun.

Allerede nu mærker hun, at der er stor interesse for hendes blomster, og hun er fuldt booket i både maj og juni.

Alle er velkomne

Med placeringen i Kongensgade får Christina Alma Sommer en butik, som er synlig for mange mennesker.

Og selvom butikken ikke er åben endnu, har der været stor interesse hos forbipasserende for, hvad der åbner.

Derfor glæder hun sig til at åbne butikken og byde folk indenfor.

“For mig er det vigtigt, at det bliver et sted, hvor man bliver glad, når man går ind. Det skal være et sted for alle, hvor alle bliver mødt med et smil og føler sig velkomne. Jeg er her for at hjælpe og vejlede, men hvis folk gerne bare vil gå og kigge, så skal de også have lov til det,” siger Christina Alma Sommer.

Blomsterbutikken bliver nabo til brudekjolebutikken Jaqueline, som også åbnede for nylig.

I den forbindelse fortæller Christina Alma Sommer, at hun er glad for sin kommende nabo, da de to butikker spiller godt sammen. Ofte har folk, som kigger på brudekjole, også brug for blomster til det kommende bryllup.

“Jeg har en ambition om, at når jeg er faldet godt på plads, og butikken stille og roligt er oppe at køre, så bliver det også sådan, at man for eksempel kan booke sig ind til små events, hvis man for eksempel ønsker at lave noget i forbindelse med en polterabend eller et andet mindre lukket arrangement. Så kan man booke butikken, så den er lukket kun for denne gruppe, og få hjælp til at udvælge og binde sine buketter, som man så kan tage med hjem. Planen er også, at der kommer et lille areal med et spisebord og stole, så man efter buket binding kan sidde og hygge sig med noget medbragt mad inden turen går videre.” fortæller Christina Alma Sommer.

Hvis man er nysgerrig på, hvad Christina Alma Sommer kan tilbyde, så kan man se et lille udvalg af udlejningsdekorationerne, buketterne og stilkene hos Hjortshøj, når de holder inspirationsdag søndag den 1. marts.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.