Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Stor julegave til kræftafdelingen i Esbjerg: Det skal pengene bruges på

Donation-Sygehuset-5-1024x768
Foto: MigogEsbjerg

Torsdag morgen var en stor dag på Kræftambulatoriet på Esbjerg Sygehus.

Det var nemlig her, at Esbjerg Knækker Cancer overrakte en donation fra årets indsamling.

1.575.023,90 kroner lød beløbet på.

“Hjertelig tak til Esbjerg Knækker Cancer for denne store donation. I dag bliver det helt konkret, at Esbjerg Knækker Cancer er i Esbjerg,” sagde Frede Donskov, der er klinisk professor og overlæge på Esbjerg og Grindsted Sygehus.

På afdelingen var både ansatte, frivillige fra Esbjerg Knækker Cancer og tidligere patienter mødt op til overrækkelsen.

Stor julegave til kræftafdelingen i Esbjerg: Det skal pengene bruges på

Noget helt særligt

Det var i uge 43, at der blev samlet penge ind til Knæk Cancer, og det gjorde sig også gældende i Esbjerg.

Esbjerg Knækker Cancer stod bag forskellige arrangementer, hvor der blandt andet blev solgt billetter til en gallamiddag, som virksomheder kunne købe sig ind på.

I alt blev der samlet omkring 2,8 millioner kroner ind.

For første gang går en stor del af beløbet til den lokale kræftafdeling i Esbjerg.

“Det er dejligt her op til jul at komme ud og agere julemand,” sagde Martin Nyborg-Lindinger fra Esbjerg Knækker Cancer og fortsatte:

“Vi blev blæst bagover af et besøg fra Frede tilbage i 2024, hvor vi fandt ud af, hvilke kompetencer vi har her i Esbjerg. Det hedder Esbjerg Knækker Cancer, og hvis der er noget, vi gerne vil, så er det at bakke op om det lokale.”

Stor julegave til kræftafdelingen i Esbjerg: Det skal pengene bruges på

Esbjerg Knækker Cancer vender tilbage næste år, og han håber, at det igen vil være muligt at samle mange penge ind, som kan gøre nytte lokalt i Esbjerg.

Det resterende beløb er sendt til Kræftens Bekæmpelse.

Kan gøre en forskel

På afdelingen var der stor glæde over den flotte donation.

Og pengene kommer til at gøre en stor forskel.

“Der er heldigvis gratis sygehusbehandling i Danmark, men forskningspenge skal jeg selv ud og finde. Og Esbjerg-penge arbejder bedst i Esbjerg,” sagde Frede Donskov.

Han arbejder for, at det skal være lettere at være kræftpatient i Sydvestjylland.

“Pengene vil gå til at skabe mere fart i opbygningen af kræftforskning i Esbjerg. Vi vil udvikle et såkaldt Medicinpas til den enkelte patient. Ved hjælp af Medicinpasset kan vi give personlig medicin – den rigtige dosis, som den enkelte patient kan tåle. Målet er færre bivirkninger og bedre overlevelse,” fortalte Frede Donskov.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.