Stor øvelse nær Esbjerg: Her kan du høre høje brag
Onsdag vil der være ekstra aktivitet ved Veldbækvej og motorvejen ved Esbjerg.
Her gennemfører militæret nemlig øvelser i området. Det skriver Esbjerg Kommune på Facebook.
Øvelserne foregår under kontrollerede forhold og i samarbejde med de relevante myndigheder, oplyser Esbjerg Kommune.
Borgere, der færdes i området, kan opleve støj og høje brag i forbindelse med øvelserne.
Kommunen opfordrer derfor til, at man er opmærksom og tager hensyn, hvis man opholder sig i området, mens øvelserne står på.
Ligende øvelser vil også gennemføres de to følgende onsdage.
Læs også: Vildt syn: Mand set med machete i Esbjerg