Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Oplev stor Strikkefestival: Et Mekka for Strikkeentusiaster

Af Camilla Thorenfeldt
Foto: Fanø Strik hjemmeside
Foto: Fanø Strik hjemmeside

Hver september bliver Fanø forvandlet til et sandt paradis for strikkeentusiaster, når tusindvis af gæster strømmer til øen for at deltage i Fanø Strikkefestival – og i år er ingen undtagelse og det er magisk at opleve.

Foreningen Fanø Strik, der står bag festivalen, arbejder på højtryk for at få alt klar til 12.-15. september, hvor årets festival løber af stablen.

Foto: Fanø Strik Facebook

“Strik er blevet en fast del af Fanøs DNA, og vores festival spiller en stor rolle for både øen og erhvervslivet,” forklarer Lene Brinch, der er ejer af Kunstladen og medlem af foreningen.

“Det er vidunderligt at se, hvordan øen bliver fyldt med strikkeglade gæster, der nyder både vores festival og den fantastiske natur.”

Men Fanø Strikkefestival handler om meget mere end blot strik. Gæsterne kommer også for at opleve øens storslåede natur og unikke atmosfære. Cecilie Lykkegaard Nielsen fra Destination Vadehavskysten, som er med til at udvikle festivalen, understreger, at Fanø Strik skaber en helhedsoplevelse.

“Vores gæster interesserer sig for både strik og Fanøs kulturhistorie. Festivalen giver dem mulighed for at sænke skuldrene, nyde naturen og få en mindeværdig oplevelse – Fanø Strik er meget mere end bare strik, det handler ligeså meget om sammenhold og oplevelser,” forklarer Cecilie Lykkegaard Nielsen.

Foreningen har allerede gjort store fremskridt siden sin stiftelse i februar. De har lanceret en ny hjemmeside, som løbende opdateres med informationer om workshops, arrangementer og foredrag.

Med støtte fra sponsorer som Esmark, Fanø Kommune, Danibo og Molslinjen er der også sikret gratis buskørsel under festivalen, så gæsterne nemt kan komme rundt på øen.

Foto: Fanø Strik hjemmeside  

Strik er kommet for at blive

Og som udgangspunkt er det gratis at deltage i festivalen. Festivalen er skabt for at hylde strik, fælleskabet, og så skal den give tilbage til øen. Og selve festivalen er en der lever ude hos de erhvervsdrivende, i forsamlingshusene og i naturen og på stranden. 

“Vi mærker en enorm opbakning fra erhvervslivet, hvilket er vigtigt, da mange nyder godt af festivalen,” forklarer Bente Munk Villadsen, som er ejer af Fanø Angus og Merino. Hun opfordrer også alle, der kunne have lyst, til at købe støttebadges for at bidrage til foreningens arbejde.

Der er for nylig lave støttebadges for Fanø strik 2024, som kan købes for 100 kroner, og så er man samtidig med i lodtrækningen om en lækker gavekurv med masser af lækre ting i fra Fanø.

Festivalen har ingen indtægt, og det er derfor vigtigt, at erhvervslivet bidrager, og der findes gode sambejdspartnerer og sponsorer.

For festivalen ville ikke være her, uden de her bidrag. Det er med til at kunne udvikle Fanø Strik.  

Bestyrelsen bag Fanø Strik er repræsenteret af medlemmer fra hele øen, fra Nordby, Rindby, Fanø Bad og Sønderho, hvilket er vigtigt for at samle øen omkring festivalen. Lene Brinch understreger, at festivalen handler om at skabe fællesskab: “Vi vil gerne have, at hele øen bliver en del af festivalen – det behøver ikke kun handle om strik. Vi har også musik, dans, lokale smagsoplevelser og sjove aktiviteter på programmet.”

Og der er rigtig mange fede ting at glæde sig til, når Fanø åbner for strik og fælleskab. Der vil være en masse fede events at deltage i.

Foto: Fanø Strik hjemmeside

Det er blandt andet muligt at strikke og spise forskellige steder på hele øen hos forskellige restauranter og caféer. Der er workshops, mad, strik og jazz, drik og strikarrangement, garnbanko, byvandringer, yoga på stranden, bal og påsætning af fanøklude, og så er der et event i Nordby kirke, som er en strikkesalon med live podcast, sang og fællesstrik.

Og dette er kun en brøkdel af det fantastiske setup der er lavet. Programmet rummer meget mere, og det er bare med at få valgt lige det der passer perfekt ind. Der er altså meget at glæde sig til på årets Fanø Strikkefestival, hvor hele øens charme og festivalens magi forenes, i en uforglemmelig oplevelse for alle garnentusiaster.

Fanø fiber festival

Og som en del af Fanø strik findes også Fanø Fiberfestival, som strækker sig over to dage – 13. og 14. september. Og her kan du opleve alt, hvad hjertet kan begære, når det kommer til uld, garner, designs og lignende. Det finder sted i Fanø Hallen i Nordby, og det er muligt at købe billet i indgangen eller online.

Hvem: Fanø strik

Hvor: Sønderho – Fanø bad – Rindby og Nordby 

Hvornår: 12.-15. september

Se hele programmet til Fanø Strik her

Læs mere om Fanø strik her

Alt praktisk information her

Læs mere om Fanø Fiber festival her

Foto: Fanø Strik hjemmeside

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien