Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

29 års erfaring er pludselig væk: Topchef i Region Syddanmark blev fyret

esbjerg-psykiatrisk-afdeling
Pressefoto Region Syddanmark

Mandag udsendte Region Syddanmark en pressemeddelelse om, at Anders Meinert Pedersen efter 17 år i en ledende post fratræder sin stilling som lægefaglig direktør i psykiatrien i Region Syddanmark.

Han havde desuden sidste arbejdsdag i går.

På overfladen lyder det umiddelbart som en naturlig afgang.

Men i et Linkedin opslag mandag aften peger alt i retning af en decideret fyring.

Anders Meinert Pedersen fortæller, at der ganske enkelt ikke var plads til ham på det nye hold i Region Sydjylland.

“Jeg havde glædet mig til at lægge mere energi i det arbejde og især sikringen af en god integration af psykiatri og somatik samt implementeringen af tiltag i 10 årsplanen.

Desværre er der ikke plads til mig på Region Syddanmarks ny hold,” lyder det på Linkedin fra Anders Meinert Pedersen.

29 års erfaring i topledelsen er væk

Det er ikke lang tid siden, at administrerende sygehusdirektør Charlotte Rosenkrantz Josefsen også forlod en topstilling i samme hus. Det var efter 12 år i en ledende stilling.

Dermed har ledelsen i psykiatrien mistet 29 års erfaring på ganske kort tid.

Regionsdirektør Jane Kraglund siger om fremtiden for Region Syddanmark Psykiatrisygehuset.

“Ledelsen i psykiatrien har haft og står overfor store og vigtige arbejdsopgaver.

Dels i forhold til at sikre fortsat gennemførelse af 10-årsplanen for psykiatrien og mental sundhed.

Men også i forhold til sundhedsreformen, hvor der ligger en stor og vigtig opgave i forhold til at integrere og ligestille psykiatri og somatik.

I koncerndirektionen er vi meget opmærksomme på, at få psykiatrien godt igennem den kommende tid. Vi er derfor i tæt dialog med psykiatrien om, hvordan vi får arbejdsopgaverne fordelt,” forklarer hun i en pressemeddelelse.

Budget på 2,3 milliarder kroner

Med Anders Meinert Pedersens og Charlotte Josefsens fratrædelser består direktionen i psykiatrien af konstitueret administrerende sygehusdirektør Anne Mette Vind.

Det er en stilling Anne Mette Vind varetager året ud. Hun refererer til regionsdirektør Jane Kraglund.

Psykiatrisygehuset er i dag én af Region Syddanmarks fem sygehusenheder og har et samlet budget på cirka 2,3 mia. kr. Psykiatrisygehuset beskæftiger cirka 3.300 medarbejdere

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.