Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Store ambitioner: Blue Water etablerer nyt joint venture

tco6-1024x512
Foto: Blue Water Shipping

Esbjerg-virksomheden Blue Water Shipping udvider nu sin internationale tilstedeværelse med etableringen af et nyt joint venture i Kasakhstan.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra virksomheden.

Det nye selskab, Blue Water Shipping Askar Tau BV, er etableret i samarbejde med det kasakhstanske selskab Askar Tau Engineering og skal levere specialiserede logistikløsninger til energi- og industriprojekter i landet.

Kombinerer lokal erfaring med global ekspertise

Det nye joint venture er ejet ligeligt af de to virksomheder og er registreret i Holland.

Formålet er at kombinere Blue Waters internationale erfaring inden for projektlogistik med Askar Tau Engineerings lokale markedskendskab. Ifølge Blue Water skal det gøre det lettere for kunder at navigere i både de logistiske og lovgivningsmæssige forhold i Kasakhstan.

Selskabet skal blandt andet arbejde med multimodal transport, transport af overdimensioneret gods og komplette projektlogistikløsninger til energi- og industrisektoren.

“Kasakhstan er fortsat et vigtigt marked for mange af vores kunder. Etableringen af BWS Askar Tau giver os mulighed for at kombinere global ekspertise inden for projektlogistik med en stærk lokal tilstedeværelse. Det giver kunderne en løsning, der afspejler både kompleksiteten i deres supply chains og de lokale markedsforhold,” siger Ryan Foley, Chief Operating Officer for Energy, Ports & Projects hos Blue Water Shipping.

Bygger videre på mange års erfaring

Blue Water har gennem en årrække været involveret i projekter i Kasakhstan. Blandt andet leverede virksomheden for seks år siden det sidste modul til Tengizchevroils Future Growth Project-Wellhead Pressure Management Project i Prorva.

Ifølge Blue Water markerer det nye selskab en videreudvikling af virksomhedens aktiviteter i landet med et større fokus på lokale partnerskaber.

Hos Askar Tau Engineering ser direktør Pavel Yun også store muligheder i samarbejdet.

“Ved at forene vores kompetencer kan vi tilbyde kunderne en endnu mere komplet løsning. Vi kan kombinere lokalt markedskendskab med den internationale koordination, som store energiprojekter kræver,” siger han.

Skal styrke positionen i Centralasien

Blue Water oplyser desuden, at selskabet skal være med til at styrke virksomhedens aktiviteter i Kasakhstan og de omkringliggende markeder, herunder Aserbajdsjan, Usbekistan og Tadsjikistan.

Ifølge Senior Vice President Jason Goh bliver fokus nu at udvikle partnerskabet og sikre, at det skaber værdi for kunderne i regionen.

Joint venturet bygger på en samarbejdsaftale, som Blue Water Shipping og Askar Tau Engineering underskrev i februar 2026.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.