Store problemer: Mange kan ikke bruge MobilePay
Hvis du starter din fredag aften med at skulle betale med MobilePay, så skal du nok overveje at finde andre betalingsmidler.
Danmarks største udbyder af digitale transaktioner oplever nemlig store problemer, og mange brugere kan ikke benytte sig af MobilePay.
Det gælder over hele landet, og flere af MigogEsbjergs læsere har skrevet ind til os, for at finde ud af, hvad der sker.
Færre transaktioner går igennem
Overfor B.T. bekræfter MobilePays pressechef Mads Allingstrup, at der er problemer med systemet.
“Vi har noget ustabilitet, som vi er i gang med at opklare, hvad er.
Vi kan se, at der er færre transaktioner, der går igennem, end vanligt,” siger han til B.T.
Opdateres