Stormfloder truer: Nu skal kulturarven beskyttes
Regeringen vil bruge knap 15 milliarder kroner på at beskytte de danske kyster mod fremtidens stormfloder.
Med et nyt udspil lægges der op til en markant oprustning af kystbeskyttelsen i perioden 2029 til 2040, hvor staten fremover skal kunne medfinansiere størstedelen af anlægsinvesteringerne.
“Investeringer i og anlæg af kystbeskyttelse går for langsomt”, skriver Kulturmonitor med henvisning til Miljø- og Ligestillingsministeriets pressemeddelelse i forbindelse med udspillet.
Læs også: Milliarder sat af til kystsikring: Kan komme Esbjerg til gavn Milliarder til diger og højvandsmure
Ifølge udspillet vil regeringen afsætte 14,9 milliarder kroner til kystbeskyttelse.
Staten skal kunne dække op til 85 procent af anlægsudgifterne, så det ikke længere
Og det er fukus på det, der sker i Esbjerg kommune, og Fanø
Stormfloder og stigende vandstande presser Vestkysten, og i både Esbjerg og på Fanø mærkes alvoren.
Regeringen vil nu afsætte 14,9 milliarder kroner til kystbeskyttelse i perioden 2029 til 2040, og lokalt kan det få afgørende betydning for både boliger, virksomheder og kulturarv.
“Investeringer i og anlæg af kystbeskyttelse går for langsomt”, skriver Kulturmonitor med henvisning til Miljø- og Ligestillingsministeriets pressemeddelelse om den nye klimatilpasningsplan.
Kulturarv i fare på Fanø
I udspillet fremgår det, at beskyttelsen også omfatter kulturarv.
Regeringen peger på, at midlerne skal kunne bruges til diger, højvandsmure og andre løsninger i områder med væsentlig risiko for oversvømmelse.
På Fanø er særligt Sønderho udpeget som sårbart.
Slots- og Kulturstyrelsen har tidligere vurderet, at det er “bekymrende, hvis byens historiske bygninger lider overlast som følge af vandstandsstigninger eller stormflod”, skriver Kulturmonitor.
Fanø Kommune arbejder aktuelt på at udbygge og forstærke diget ved Sønderho.
Ifølge Kulturmonitor advarer formanden for Teknikudvalget, Lasse Harder Schousboe, om konsekvenserne, hvis en større stormflod rammer uden tilstrækkelig beskyttelse.
“Hvis vi ikke får det her dige, og der kommer en 100 års hændelse, vil det betyde, at alle huse vil blive ødelagt. Det er kulturarv, der kan blive fuldstændig smadret”, siger han til Kulturmonitor.
Ribe og Esbjerg under pres
Også i Esbjerg Kommune er problematikken velkendt.
I Ribe har stormfloder flere gange forårsaget betydelige skader, og byen nævnes som et af de historiske områder, hvor vandet udgør en stigende trussel.
Kystdirektoratet har udvidet listen over risikoområder fra 14 til 25, fordelt på 51 kommuner.
I disse kommuner er 2.744 kulturarvselementer i risiko for oversvømmelse, skriver Kulturmonitor med henvisning til en opgørelse fra Slots- og Kulturstyrelsen.
Staten vil tage større ansvar
Med den nye plan lægger regeringen op til, at kystbeskyttelse ikke længere primært skal være et kommunalt eller lokalt anliggende.
Ifølge udspillet skal staten fremover kunne medfinansiere op til 85 procent af anlægsprojekter.
“Det skal ikke længere være den enkelte kommune, husejere eller borgergruppe, der alene skal kæmpe for at få beskyttet deres by eller hjem. Det bliver nu et fælles ansvar at beskytte Danmark mod stormfloderne”, udtaler miljøminister Magnus Heunicke i pressemeddelelsen, citeret af Kulturmonitor.
Udspillet er endnu ikke vedtaget, og lokalt afventer man de konkrete rammer.
På Fanø håber man, at der kan blive tale om en reel økonomisk redningskrans til de planlagte diger.