Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Esbjerg fester igennem i weekenden: Gratis gadefest og ølfestival i midtbyen

Af Camilla Thorenfeldt
Foto: Stalden og Esbjerg Bryghus
Foto: Stalden og Esbjerg Bryghus

Der sker virkelig meget i Esbjerg i weekenden, og der er en masse fede arrangementer at vælge mellem.

Lørdag 31. august 2024 inviterer Stalden og Esbjerg Bryghus til den fedeste begivenhed i Jyllandsgade.

De kalder den for GADEFEST 2024 – som afholdes fra klokken 14.00 – 22.00, og der sker flere spændende ting på dagen.

Foto: Stalden og Esbjerg Bryghus

Ølfestival hos Esbjerg Bryghus og fest i Jyllandsgade

Esbjerg Bryghus lægger op til et brag af en fest og inviterer alle interesserede til Ølfestival 2024, i tidsrummet klokken 14.00 – 18.00.

Der vil være øl fra hele 12 bryggerier. Alle øvrige barer og spisesteder vil dog stadig være åbne for alle imens.

Foto: Stalden og Esbjerg Bryghus

Hvis du ikke skal til ølfestivalen, er der mulighed for at holde en hyggelig gadefest og nyde både lækre drinks, mad og musik, ganske gratis.

Stalden står klar med en masse lækre cocktails, G&T-bar, vin og champagne.

Der er live musik fra klokken 18.30 med Fabricius/Iversen-duo, efterfulgt af gruppen Demmerdem.

“Det er vores største event til dato, det har der været vildt meget planlægning i at få alt til at gå op, og vi glæder os så meget til at se en masse mennesker nyde den gode stemning.

Og så er det vigtigt at der er plads til alle, for der er heldigvis liv flere steder i byen i denne weekend, og det er bare fedt” fortæller medejer af Stalden Arttu Koivusaari.

Foto: Stalden og Esbjerg Bryghus

Rester af øl til en 50’er

Der er fri entré til gadefesten, så der er ingen undskyldninger for ikke at komme ned forbi og nyde dejligt selskab, den skønne midtby i Esbjerg, solen og menneskerne.

Efter klokken 18.30 vil alle ølboderne fra Øl-festivalen også være åbne for andre, og du kan nappe rester for 50 kroner, så hanerne kan blive tømt.

Skulle du blive sulten, så er der altså masser af muligheder.

Staldens eget køkken er åbent, ligesom der kommer besøg af foodtrucks – Pandekagehuset på Fanø og Light House Burgers.

“Vi ser det som en helt unik mulighed for at få det sidste klemt ud af sommeren og skabe noget i Esbjerg.

Der er noget for alle i byen i weekenden, og vi håber at folk vil bakke om det,” afslutter Arttu Koivusaari.

Hvem: Stalden og Esbjerg Bryghus

Hvor: Jyllandsgade

Hvornår: Lørdag 31 august klokken 14.00-22.00

Læs mere om Ølfestival her

Læs mere om gadefesten i Jyllandsgade her

Del artikel

Andre læser også