Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Strikkefællesskab samler Esbjerg: Her er der altid plads til en mere

668473523_1248498534162158_7377483587119995049_n-1024x682
Foto: Platformen Esbjerg

Der sker noget særligt to torsdage i måneden på Platformen i Østerbyen.

Her har et strikkefællesskab nemlig vokset sig stort og stærkt gennem de sidste fem år, efter to gode naboer, Anni Kirsten og Britta Hansen, tog initiativet.

Nu samles 20-30 strikkeglade mennesker hver anden og fjerde torsdag i måneden på Platformen, hvor snakken og strikkepindene får frit spil.

Fællesskab, håndarbejde og plads til alle

Når dørene åbnes, fyldes rummet af latter, snak og kreative hænder. Strikkepinde, hæklenåle, broderi og patchwork finder vej til bordene, og der bliver delt både opskrifter og livshistorier.

Har du et problem med dit håndarbejde, er der altid en til at hjælpe, og måske får du også ny inspiration med hjem til det næste projekt.

Mange kommer igen og igen, men der er altid plads til nye ansigter.

“Mange kommer igen og igen. Men der kommer også næsten nye hver gang, selvom det snart er fem år siden vi startede (14-10-21)”, fortæller Anni Kirsten.

En af grundene til, at mange nok kommer igen, er, at man er ikke forpligtet til at komme fra gang til gang. Deltagerne kommer, hvis de kan, og man bliver altid mødt med åbne armen, for i dette strikkefællesskab er alle velkomne.

Stemningen er dejlig uformel, og det er gratis at være med. Men intet håndarbejde uden kaffe og sodavand, så det er naturligvis muligt at købe, samt der er mulighed for fællesspisning.

Men hvordan går man fra 2 til 20-30 personer?

“Vi fortæller vidt og bredt om vores dejlige strikkefællesskab, og vi ved, at deltagerne er glade for at komme hos os, da der er plads til alle. Der er altid plads til en til, uanset om man er nybegynder eller erfaren”, fortæller Anni Kirsten og Britta Hansen.

Foto: Platformen

Fællesskab med egne traditioner

I løbet af de sidste par år, har de også skabt traditioner. For de sidste par år er de nemlig begyndt at samles til World Wide Knit in Public Day, som er anden lørdag i juni hvert år, og samler strikkere verden over i et stort fællesskab.

De strikker helst under åben himmel den dag, men skulle vejret være helt håbløst, samles de indendørs, så der stadig kan holdes styr på maskerne.

Nytårskur er også blevet en fast begivenhed, hvor alle ønsker hinanden godt nytår og fejrer sammenholdet.

Strikkefællesskabet på Platformen kan man vist roligt sige er et sted, hvor nye venskaber opstår, og hvor man altid kan finde hjælp, inspiration og et varmt fællesskab.

Så skulle du sidde derhjemme og mangle et strikkefællesskab, så kig forbi Platformen hver anden og fjerde torsdag i måneden.

Du kan også følge med på deres Facebook-side “Strikke og hæklecafé på Platformen-Esbjerg”. Her bliver du mindet om næste møde, og hvor du også kan få et glimt af stemningen.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.