Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Succesfuld åbning i Esbjerg: En lækker buffetoplevelse for hele familien

IMG_8638-scaled-e1775848558930-1024x657
Foto: Camilla Thorenfeldt

Fredag aften var der for alvor liv i Skolegade.

Food Club åbnede nemlig i de tidligere Madklubben-lokaler, til en fuldt booket aften, og vi var med til åbningsaftenen for at se, hvad det egentlig er for et sted, der nu er landet i Esbjerg.

For hvad får man, når man kombinerer restaurant, buffet og fri bar i ét koncept?

Succesfuld åbning i Esbjerg: En lækker buffetoplevelse for hele familien
Foto: Camilla Thorenfeldt

Food Club har fået masser af plads i Madklubbens gamle lokaler i Skolegade.

Men uden at det føles stort og tomt.

Tværtimod får du stadig hyggen som før, med en god balance.

Noget af det, vi især lagde mærke til, var flowet i rummet, da gæsterne for alvor begyndte at finde sig til rette ved deres borde.

Det er nemt at bevæge sig rundt, hente mad og drikke og finde tilbage til sit bord uden at skulle mase sig igennem andre gæster.

Buffeten er placeret i kælderen af restauranten, hvor der også er spisepladser, og det hele glider naturligt, når du går op og ned af trapperne, og det gør faktisk en stor forskel for oplevelsen.

Man kommer hurtigt ind i en rytme, hvor det hele bare fungerer.

Spis og drik hvad du vil

Food Club kører med et ret simpelt (og ret genialt) setup: Du betaler en fast pris – og så er resten faktisk op til dig.

Det gør også, at man slapper helt anderledes af. Ingen regning der løber løbsk, bare god mad og god stemning.

Noget af det første, vi lagde mærke til, var, hvor nemt det hele føltes.

Hos Food Club handler det ikke om at vælge rigtigt fra et menukort – det handler om at gå på opdagelse.

Konceptet er super simpelt og lige til.

Succesfuld åbning i Esbjerg: En lækker buffetoplevelse for hele familien
Foto: Camilla Thorenfeldt

Man har halvanden time, hvor man frit kan tage for sig af både mad og drikke, og det giver en helt særlig ro, at man kender regningen på forhånd.

Du kan tilkøbe andre vine på flaske og mere tid, hvis der måtte være behov for det.

Vi startede med en runde ved buffeten, som allerede der satte niveauet. Menuen har fokus på grønt, og hele menuen er nøje sammensat og tilberedt med henblik på kombinationer, smag og råvarer.

Der var lidt af det hele, flere forskelligt slags kød, fisk, masser af lækre grønne retter, sprøde og flotte salater og varme serveringer, og det hele blev løbende fyldt op af kokkene bagved.

Det gjorde faktisk en forskel, for maden føltes frisk hele vejen igennem, også selvom der var mange gæster.

Det lange bord med retter på var hele tiden under opsyn, så alt stod pænt og lækkert, til de næste gæsterne der skulle til. Vi vil mene, at der findes noget for enhver smag og præference.

Undervejs blev det hurtigt en naturlig del af oplevelsen at tage flere små ture. Lige hente lidt mere. Lige smage noget nyt. Det er den der frihed, der gør, at man ikke bare spiser, man oplever.

Succesfuld åbning i Esbjerg: En lækker buffetoplevelse for hele familien
Fadøl, vin, sodavand og lemonade, står fremme. Så man tager det, man har lyst til, uden at skulle tænke over det. Foto: Camilla Thorenfeldt

Og så er der drikkevarerne, som bare kører med. Fadøl, vin, sodavand og lemonade, man tager det, man har lyst til, uden at skulle tænke over det.

Det hele føles gennemtænkt, men stadig afslappet.
Som gæst skal man egentlig bare møde op og nyde det, resten kører af sig selv.

Crowdpleaser til sidst

Vi sluttede (selvfølgelig) af ved desserten. Og den bliver vi nødt til lige at snakke om.
Kastberg softice med hjemmelavede toppings og kager, og ja, det er præcis så godt, som det lyder.

Softice-maskinen med toppings bliver hurtigt et lille hotspot i restaurantens kælder. Folk stod og byggede deres egne kreationer med alt fra chokolade til krymmel og søde sager.

Det er bestemt et sted, man lige vendte tilbage til én ekstra gang. For det kan man godt.

Succesfuld åbning i Esbjerg: En lækker buffetoplevelse for hele familien
Menuen har fokus på grønt, og hele menuen er nøje sammensat og tilberedt med henblik på kombinationer, smag og råvarer. Foto: Camilla Thorenfeldt

Det er hyggeligt og passer perfekt til hele stemningen.

Udover det, finder du kaffe og te, som kan nydes til desserten og runder en perfekt aften af.

Når alt bare spiller

Food Club rammer virkelig noget, som vi er sikre på Esbjerg kommer til at tage godt i mod.

Det er nemt, det er socialt, og det fungerer bare. Her får du fællesspisning og et tag-selv-bord, med plads til alle.

Man sætter selv tempoet, går på opdagelse i maden og tager lige dét, man har lyst til. Og vigtigst af alt: det hele føles afslappet og uden besvær.

Lækre friske kokkeanretninger, masser af smag i maden, flotte omgivelser og en tydelig tanke bag både mad og setup, uden at det bliver højtideligt.

Og helt ærligt, det kan godt gå hen og blive et hit i Esbjerg.

Vi er vilde med maden, stemningen og den fine oplevelse i Skolegade.

Forårsmenuen på Food Club i Esbjerg:

Kolde retter

Friskbagt focaccia (olivenolie & havsalt) (V) – Cæsarsalat (parmesan, cæsardressing, sprødt brød & krydderurter) – Green goddess salat (spidskål, cashew, agurk, krydderurter & labneh) (V) – Zucchini salat (chimichurri, græskarkerner, havgus & citronskal) (V) – Casarecce pasta (urte pesto, mascarpone, asparges & parmesan) (V) – Melonsalat (vandmelon, friskost, tomater, persille & chili) (V) – Smashed cucumber (peanuts, chili crunch, daikon, mynte & koriander) (VG) – Kartoffelsalat (løvstikke creme, sennepskorn & citronskal) (V) – Rillette af laks (citron mayo & urter) – Kold ærtesuppe (ricotta & grillede brød) – Charcuterie (grillede artiskokker & oliven)

Varme retter

Thailandsk panang (friteret tofu, grillet peber & jasmin ris) – Teriyaki pork (velfærdsgris, pak choy & chilicrunch) – Okse cuvette (chimichurri & havsalt) – Grillede ramsløg pølser (stegte nye løg, kål & zhoug) – Kylling danoise (rabarberkompot & syltede agurker) – Paneret hvidfisk (rørt remoulade & citron) – Stegte kartofler (salvie, kapers & peberrod) (V) – Glaserede gulerødder (ricotta & persille) (V) – Grillede bøftomater (chipotle, chimichurri & mandler) (V) – Porre tærte (friskost & timian) (V) – Grillet forårsgrønt (peanutsauce, forårsløg & chili) (VG)

Saucer & dips

Urte tzatziki – Grøn pesto – Hummus – Bearnaise mayo – Spicy chili sauce

Desserter

Lokal softice fra Kastberg – Sprøde vafler – Saucer & toppings – Cheesecake & skovbær – Banan­kage (VG)

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.