Suset Festival rykker nærmere: Men ikke alt går som planlagt
Med Suset Festival lige om hjørnet begynder feststemningen at brede sig i Esbjerg.
Byen forbereder sig på et af årets store kulturelle højdepunkter, og det kan tydeligt mærkes – og ses – i gadebilledet.
Som en del af optakten blev et enormt banner med årets kunstnere for nylig ophængt på Valsemøllens karakteristiske silo på Esbjerg Havn.
Banneret skulle være et synligt bevis på den forestående festival og skabe forventning hos både borgere og besøgende.
Læs også: Stjernespækket program afsløret: De spiller på hovedscenen til Tall Ships Men tirsdag morgen var det et noget andet syn, der mødte forbipasserende. Den kraftige blæst natten til tirsdag havde nemlig fået fat i banneret – og revet det delvist løs. Resultatet: Et flagrende og svært læseligt banner, der nu hænger og dingler i vinden.
Det er endnu uvist, om banneret kan reddes og hænges op igen inden festivalens start, men én ting er sikkert: Suset Festival er på vej – og den blæser allerede ind over byen. Forhåbentlig er banneret ikke en forvarsel om vejret den 22. og 23. august.
Banneret skulle vise programmet – nu blafrer det i laser over Esbjerg Havn. Så her er, hvad du egentlig gerne ville have læst:
SUSET Festival 2025 – Kunstnere
Fredag 22. august
- Jason Derulo
- Tobias Rahim
- Aqua
- Lamin
- Kellermensch
- Ella Augusta
- Jencel & Kawamura
- Kind mod Kind
Lørdag 23. august
- The Minds of 99
- Hugorm
- Ida Laurberg
- Madsen
- Annika
- Mumle
- Peter Sommer
- Turboweekend