Susets usynlige superstjerner: De tager sig af det, vi andre efterlader
Når tusindvis af mennesker fester på Suset, arbejder omkring 120 andre i kulissen med at holde festivalpladsen ren og sørge for, at mest muligt af det, gæsterne efterlader, kan genanvendes. Blandt dem er omkring 30 mennesker fra den socialøkonomiske Esbjerg-virksomhed Korn180, og dermed handler indsatsen ikke kun om materialer, men også om mennesker.
De kommer næppe til at stå på Horisonten foran tusindvis af mennesker, deres navne står ikke med store bogstaver på festivalplakaten, og de færreste gæster kommer formentlig til at tænke nærmere over, hvor meget arbejde de egentlig udfører.
Alligevel kunne man med en vis ret kalde de omkring 120 mennesker, der arbejder med oprydning, sortering og ressourcehåndtering på Suset, for nogle af festivalens usynlige superstjerner.
Mens publikum koncentrerer sig om musikken, maden, de kolde drikke og festen, sørger de for, at krus, emballage, træ, plast og alt det andet, som følger med en festival med tusindvis af gæster, havner de rigtige steder.
Men arbejdet handler efterhånden om betydeligt mere end blot at få affaldet væk.

Skrald er blevet til ressourcer
Tomas Jepsen og Camilla Fabricius Mørk fra Our Choice står for ressourcehåndteringen på Suset, og alene betegnelsen fortæller noget om, hvor meget området har udviklet sig.
Tomas Jepsen fortæller, at man for få år siden talte om skrald, siden om affald og renovation, mens arbejdet i dag i stigende grad bliver betragtet som ressourcehåndtering.
For det, festivalgæsterne smider fra sig, er ikke nødvendigvis værdiløst, bare fordi det har opfyldt sit oprindelige formål. Hvis materialerne bliver sorteret rigtigt, kan en del af dem indgå i nye kredsløb og ende som noget helt andet.
Sidste år blev lidt over 60 procent ifølge Tomas Jepsen sorteret, og ambitionen er at komme endnu længere i år.
Det kræver blandt andet, at sorteringen fungerer helt ude ved de steder, hvor affaldet opstår. Derfor bevæger Camilla sig rundt mellem festivalens barer og boder for at hjælpe medarbejderne med at få de forskellige materialer i de rigtige beholdere.
For gæsterne skal det til gengæld ikke blive alt for kompliceret. Erfaringen er, at omkring tre forskellige sorteringsmuligheder er grænsen, hvis systemet fortsat skal være til at overskue på en festival, hvor ikke alle nødvendigvis er lige skarpe efter et par fadøl.

Det, andre smider ud, kan Korn180 bruge
Blandt de omkring 120 mennesker på det samlede hold er cirka 30 med tilknytning til Korn180, og for den socialøkonomiske Esbjerg-virksomhed begynder den interessante del ofte netop dér, hvor andre ville mene, at et materiale har udtjent sin værnepligt.
Korn180 har tidligere taget materialer fra Suset med hjem og givet dem nyt liv. Bannermateriale har blandt andet kunnet bruges til tasker, og i år er samarbejdet blevet sat yderligere i system.
Der står eksempelvis en stor trailer, hvor brugbart træ fra festivalen kan samles, så Korn180 efterfølgende kan overtage det og undersøge, hvad det kan anvendes til.
Ifølge Ditte Nørup fra Korn180 er der samtidig opstillet særlige beholdere til virksomheden i omkring 90 procent af bagområderne ved festivalens barer og boder. Her kan der lægges materialer, som ellers kunne være endt i den almindelige affaldsstrøm, men som måske kan få et nyt formål.
Også et tilsyneladende værdiløst plastkrus kan have et liv efter Suset. Bliver plasten sorteret korrekt, kan den smeltes om og anvendes som råmateriale i nye produkter. Under interviewet bliver en kødbakke nævnt som et meget jordnært eksempel.
Vejen fra en fadøl på Suset til køledisken i supermarkedet er måske ikke specielt glamourøs, men den illustrerer meget godt tankegangen.

Omkring 30 mennesker fra Korn180
Korn180s rolle på festivalen handler imidlertid ikke kun om, hvad der sker med træ, bannere og andre materialer.
De omkring 30 mennesker, virksomheden har med hen over festivalen, er en blandet gruppe af blandt andre unge, praktikanter, frivillige, ansatte og mennesker på socialt frikort.
Korn180 er en socialøkonomisk virksomhed, og derfor handler arbejdet også om at skabe fællesskaber og muligheder for mennesker, der af forskellige årsager kan have svært ved at finde deres plads på det almindelige arbejdsmarked.
På Suset bliver de en del af det langt større hold og får konkrete opgaver med blandt andet oprydning og sortering.
Det er vigtigt for Ditte Nørup, at de ikke bliver betragtet som en særlig gruppe, der står ved siden af resten af organisationen. De skal opleve, at de er en del af et arbejdsfællesskab, hvor deres indsats er nødvendig og har samme værdi som andres.
En oplevelse, der satte sig
Sidste år oplevede hun meget konkret, hvad det kan betyde.

En af deltagerne fra Korn180 blev så engageret i arbejdet på Suset, at han næsten ikke havde lyst til at tage hjem igen. Da årets festival nærmede sig, var han klar til endnu en omgang og spurgte selv, om han denne gang kunne få lov til at hjælpe endnu mere.
Noget af det, han efterfølgende fremhævede, var måden, Tomas Jepsen havde mødt og talt til ham på.
“Han blev ikke først og fremmest betragtet som et menneske med særlige udfordringer, men som en kollega, der var med for at løse en opgave,” siger Ditte Nørup.
For Ditte Nørup rammer oplevelsen noget centralt i Korn180s deltagelse på Suset. For bæredygtighed behøver ikke kun at handle om, hvor meget plast der bliver genanvendt, eller hvor mange kilo affald der bliver sorteret fra.
Den kan også være social.
Det kan handle om at være en del af et arbejdsfællesskab, mærke, at ens indsats er nødvendig, og opleve, at andre regner med én.
På den måde mødes arbejdet med mennesker og materialer meget konkret på Suset. Noget, der ellers risikerede at blive betragtet som værdiløst, kan vise sig stadig at have masser at byde på.

En ren plads gør en forskel
Samtidig er der en helt lavpraktisk årsag til, at de omkring 120 mennesker skal være på arbejde, mens festivalen er i fuld gang.
“Er pladsen allerede fyldt med krus, servietter og emballage, bliver tærsklen for selv at smide noget på jorden mindre. Er der derimod rent og ryddeligt, er der større sandsynlighed for, at gæsterne selv går hen til en affaldsbeholder,” fortæller Tomas Jepsen.
Derfor foregår oprydningen løbende, mens musikken spiller, øllene bliver skænket, og publikum bevæger sig mellem festivalens scener.
Når den sidste koncert er slut, fortsætter arbejdet. Det, gæsterne har efterladt, skal sorteres, noget skal sendes videre til genanvendelse, og andre materialer kan måske få lov at komme med Korn180 hjem og begynde et helt nyt liv.
Det paradoksale ved arbejdet er derfor også, at de omkring 120 mennesker måske har gjort det allerbedst, hvis festivalgæsterne næsten ikke har bemærket dem.

For hvis pladsen er ren, affaldet havner de rigtige steder, og festen kan fortsætte uden bunker af efterladenskaber, er der næppe mange, der tænker over, hvem der har sørget for det.
Men prøv at forestille dig Suset uden dem.
Så ville man formentlig meget hurtigt opdage, hvor vigtige festivalens usynlige superstjerner egentlig er.
FAKTA: KORN180
KORN180 er en socialøkonomisk virksomhed i Esbjerg, hvor unge, frivillige, kreativitet og genbrug mødes. Virksomheden arbejder blandt andet med upcycling, recycling, kunst og kultur.
KORN180 holder til i Torvegade 70, hvor der er genbrugsbutik, systue, værksted og tegnesal. Huset fungerer samtidig som et frivilligt være- og værksted, hvor kreative arbejdsfællesskaber kan vokse frem.
KORN180:
- løser både store og små dekorations- og interiøropgaver
- arbejder primært med genanvendelige materialer
- inddrager unge i opgaverne i det omfang, de har overskud til
- samarbejder med lokale aktører inden for kunst- og kulturlivet.
KORN180 arbejder med særligt fokus på tre af FN’s Verdensmål: Sundhed og trivsel (3), Mindre ulighed (10) samt Ansvarligt forbrug og produktion (12).
Læs også: Se billederne: En hel dag med Suset i Esbjerg