Nyhedsbrev

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Sushi med et twist: Hotdogs og burgere, som du ikke har set det før

Af Cecilie Winther Christiansen
Burger sushi, Fish & Rice. Foto: Fish & Rice, Bramming
Burger sushi, Fish & Rice. Foto: Fish & Rice, Bramming

Forestil dig en kombination mellem fastfood og japansk finesse – nemlig sushi, der har klædt sig ud som hotdogs og burgere.

Det lyder måske skørt, men ikke destro mindre er det nu til at få hos Fish & Rice der holder til i Bramming og vi måtte selvfølgelig prøve de nye retter på menukortet.

For ærligt bare beskrivelsen og billederne af det, har virkelig stillet vores nysgerrighed og vi blev ikke skuffet.

Vi kan lige så godt allerede nu sige, at hvis du skal prøve noget nyt i 2025, så vil vi helt klart anbefale det her – for nøj en smagsoplevelse og en af de allerbedste du kan få i Bramming.

Fish & Rice er virkelig gået all-in og du får også dine sushi hotdogs og burgere serveret i pølsebakker, når du henter din take away.

Sushi med et twist: Hotdogs og burgere, som du ikke har set det før
Sushi hotdog og burger sushi fra Fish & Rice i Bramming. Foto: MigogEsbjerg

Sushi burger

Mød sushi-burgeren, du både kan få med laks, tempura rejer og crispy chicken.

Vi prøvede deres #106 og #107 med henholdsvis tempura rejer og crispy chicken.

Deres sushi burger med crispy chicken, salat, ost, tomater, rød peber, teriyaki sauce og sød-chili sause, var vores klare favorit.

Den lignede ret meget en cheeseburger og vi var da også lidt skeptiske inden vi satte tænderne i den, for hvordan ville det lige være med sushi? Men ærligt, en kæmpe ny favorit.

Den saftige bøf? Den er byttet ud med en sprød knasende crispy chicken.

Rundt om kyllingen finder du skiver af avocado, rød peber, ost, tomater og den sødmefulde mango, der giver en perfekt kontrast til de sprøde bidder.

Og bollen? Ja, det kommer nok ikke som den store overraskelse, da den er med ris, et lag af tang og så er den paneret og toppet med teriyaki sauce, så der sørget for, at sushi burgeren holder sig sammen og er lige til at hapse. Vi valgte dog at bruge kniv og gaffel til at spise den og havde lidt soya til og vi må sande, at den her er vores favorit.

#106 Sushi burger med Tempura rejer, mango, avocado, sød-chilli sauce og unagi sauce.

#107 Sushi burger med crispy chicken, salat, ost, tomater, rød peber, sauce teriyaki og sød-chili sauce.

Sushi med et twist: Hotdogs og burgere, som du ikke har set det før
Sushi hotdog med tiger rejer og burger sushi med crispy chicken i baggrunden fra Fish & Rice i Bramming. Foto: MigogEsbjerg

Sushi hotdog med tiger rejer

En sushi hotdog, hvordan er sådan en lige? Det har Fish & Rice i Bramming prøvet at give et bud på.

Og de har endda to forskellige, en med tun og laks og en med tiger rejer.

Vi prøvede den med tiger rejer og den var god frisk og lækker. Man kan nok ikke spise en hel en selv, men så er det godt den er delevenlig.

Og lad os så få kigget på den sushi hotdog.

Hotdog-brødet er byttet ud med sushi-ris, pakket ind i tang og panering og “smurt” med flødeost. Tiger rejerne er skåret i små stykker og blandet sammen med små stykker mango, surimi-chunk og avocado stykker som er fyldet. I stedet for at lave de klassiske sushi-stykker, så får man hele rullen serveret, dog hvor den er skåret op i midten og pyntet med masago (de små, røde fiskeæg) og toppet med sød-chilli sauce.

Man kan godt gå til sin sushi hotdog, som man normalt ville gøre med en hotdog, men vi valgte dog at skære den ud og spise den i de små stykker, og dyppe den i soya.

Men alt i alt, kan man vist godt sige, at de her sushi-udgaver af hotdogs og burgere i hvert fald er en god samtalestarter OG bedst af alt også en god smagsoplevelse.

Så skal du prøve noget nyt, så er de her sushi burgere og hotdogs værd at smage.

#108 Sushi hotdog med tiger rejer, surimi chunk, mango, avocado, masago, flødeost, sød-chilli sauce.

Hvad: Sushi hotdog og burgere

Hvor: Fish & Rice, Storegade 24, 6740 Bramming

Priser fra 79 kroner per styk

Se deres menu her

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien