Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Svensk klasse til Team Esbjerg: Stærk stregspiller underskriver kontrakt

Af Camilla Thorenfeldt
Foto: Team Esbjerg
Foto: Team Esbjerg

Team Esbjerg har sikret sig den svenske stregspiller Olivia Löfqvist på en toårig kontrakt gældende fra 1. juli 2025. Den 26-årige Löfqvist kommer fra den norske topklub Storhamar HE, hvor hun har været en nøglespiller siden 2022.

I sin tid hos klubben har hun været med til at hente seks sølvmedaljer på stribe, vinde EHF European League i sæsonen 2023-2024 og deltage i EHF Champions League både sidste sæson og i denne. Löfqvist har desuden skilt sig ud som eneste udlænding på et ellers rent norsk hold, det skriver Team Esbjerg i en pressemeddelse.

Svensk klasse til Team Esbjerg: Stærk stregspiller underskriver kontrakt
Olivia Löfqvist. Foto: Team Esbjerg

“Efter syv år i Lugi HF trængte jeg til at prøve noget nyt, og tiden i Storhamar har været meget lærerig. Frem for alt med de europæiske kampe, hvor man møder de bedste spillere og får en masse international erfaring.

Da Team Esbjerg som en af de bedste klubber i Europa henvendte sig, vakte det naturligvis min interesse. Jeg glæder mig meget til at komme til Danmark og Esbjerg, hvor jeg vil være med til at vinde titler og udvikle mig som håndboldspiller,” siger Olivia Löfqvist. 

Hun debuterede på det svenske landshold under ledelse af den senere Team Esbjerg-cheftræner, Tomas Axnér, i marts 2023 og har siden spillet 29 landskampe. Hun deltog blandt andet OL i Frankrig og det nyligt overståede EM, hvor hun hovedsageligt spillede på en af de fire midterste pladser i forsvaret.

Hun bidrog også med to scoringer i den snævre sejr i kampen om femtepladsen mod Holland.    

“Olivia har været inde i en rigtig fin udvikling i Storhamar og har etableret sig på det svenske landshold.

Hun har en god attitude og en aggressiv spillestil, og hun bliver hele tiden bedre. Som person er hun en stabil og loyal holdspiller, der arbejder hårdt, og jeg er overbevist om, at hun vil passe godt ind i vores trup,” siger Tomas Axnér. 

Begge Olivias forældre, Sara og Jonas, spillede håndbold på 1. divisionsniveau, og hun blev tidligt taget med i den lokale hal.

Hun er den ældste af fire søstre og er opvokset i den lille skånske by, Hörby, hvor hun spillede i den lokale klub, IK Lågen, inden talentet blev afprøvet i IK Pandora i Ystad.

I 2015 skiftede Olivia til Lugi, hvor også Tomas Axnér har en fortid som både spiller og træner. Han har derfor fulgt hende i mange år, også hendes inspirerende makkerskab med den svenske stregkriger, Anna Lagerquist, de første to sæsoner. 

Olivia er kæreste med Pontus, der er tidligere volleyballspiller på eliteniveau, og hvis parret får sig arrangeret, følger han med til Esbjerg næste sommer.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien