Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Svømmebad fylder 60 år: Nu er priserne som i 1964

Frilluftsbassinet-5
Foto: Ribe Friluftsbad

De kommende dage kan du komme i svømmehallen for en pris, du næppe finder andre steder i landet.

I anledning af, at Ribe Friluftsbad – nu Ribe Svømmebad – fylder 60 år, har stedet således valgt at nedsætte priserne til niveauet, som det var for 60 år siden.

Det betyder, at du nu som voksen slipper med 1,5 kroner, og børn under 16 år skal bare finde 75 ører frem for en tur i svømmebadet.

Det er svømmebadets bademester, Steffan Morgenstern, der har fået idéen til prisnedsættelsen, og mandag var første dag med 1964-prisniveauet.

“Det er ikke fordi, der er vildt proppet. Vi havde været lidt spændte på, om det væltede ind”, fortæller Steffan Morgenstern, der over middag stadig havde masser af plads i svømmebadet, hvor der er plads til 150 gæster af gangen.

Sjove kommentarer

Ribe Friluftsbad mindede i størrelse og udstyr en del om det nuværende svømmebad. Der er den store forskel, at man nu har tag over hovedet, når man svømmer – og nu er der åbent hele året, hvor friluftsbadet havde lukket en del af året.

Svømmebadet har skrevet om 1964-tilbuddet på Facebook, og der har også været lidt i ugeavisen, fortæller Steffan Morgenstern.

“Der har vi da fået en masse sjove og positive kommentarer”, fortæller bademesteren.

Hvis man gerne vil prøve at gå i svømmehallen til priser som i 1964, kan man gøre det helt frem til og med søndag.

Normalt koster det 25 kroner for børn og 45 kroner for voksne at gæste Ribe Svømmebad.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.