Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Sydjysk rivalopgør: Energy håber på gentagelse i Vojens

e9b5d975-ec5b-ced5-27a9-dd1b6aee4bec-1024x683
Foto: Esbjerg Energy

Der er lagt op til sydjysk ishockeybrag, når Esbjerg Energy i aften gæster SønderjyskE i Sydjysk Sparekasse Arena i Vojens.

Rivaliseringen mellem de to hold trækker altid fulde huse, og cheftræner Markus Åkerblom lægger ikke skjul på, at netop disse opgør betyder noget særligt.

Efter tirsdagens sejr over Frederikshavn venter nu en af sæsonens mest imødesete kampe for Esbjerg Energy.

At spille i Vojens er altid specielt, og ifølge Markus Åkerblom er det netop kampene mod SønderjyskE, der tæller lidt ekstra.

“Alle kampe er forskellige, og nu skal vi til Vojens, hvor det altid er specielt at spille. Kampene mod SønderjyskE er måske de vigtigste i ligaen. Der er meget på spil. Der er altid mange mennesker i hallen, og alle ved, at netop de kampe er særligt sjove at spille,” siger cheftræneren i en optaktsmeddelse.

Han glæder sig over at vende tilbage til arenaen, hvor Energy tidligere har haft succes.

“Det er en flot arena med gode faciliteter, og vi har gode minder derfra. Vi kommer under pres både fra SønderjyskE-spillerne og fra publikum. Men vi håber på lige så stor opbakning, som vi tidligere har fået fra vores egne fans. Det vil være en hjælp i en svær kamp,” siger Markus Åkerblom.

Udeholdet har haft overtaget

De to hold har allerede mødt hinanden fire gange i denne sæson, og bemærkelsesværdigt nok er alle opgør endt med udesejre.

Esbjerg Energy har vundet to gange i Vojens, mens SønderjyskE har taget begge sejre i Granly Hockey Arena.

Cheftræneren ser dog stadig plads til forbedring hos sit mandskab.

“Efter en tidlig føring slap vi gaspedalen i begge de seneste kampe, og når man gør det, kan det være svært at finde pedalen igen og gasse op. Spillerne følte måske et større mentalt pres og blev en smule pressede. Vi smed momentum, traf de forkerte valg, og det er ikke godt nok. Det skal vi lære af. Men vi vandt trods alt mod Frederikshavn,” siger han.

Tæt løb i tabellen

SønderjyskE kommer til kampen med en frisk sejr over Rungsted og har hentet ti point i de seneste fem kampe.

Esbjerg Energy har i samme periode sikret sig otte point og ligger aktuelt foran sønderjyderne i tabellen med 54 point for 33 kampe, mens SønderjyskE har 45 point for 34 kampe.

“Vi spiller i en liga, hvor alle kan slå alle, og intet er givet. Der findes ikke lette kampe. Derfor glæder vi os over sejren og de tre point tirsdag mod Frederikshavn. Nu møder vi en modstander, som vil spille spillet. Det er et hold, der er godt besat på alle pladser. Så det er en god udfordring og en mulighed for at levere i 60 minutter, som vi glæder os til – også selv om det bliver svært fredag aften i Vojens,” slutter Markus Åkerblom.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.