Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Tæt trafik og forlænget rejsetid:  Her er sommerferiens travleste rejsedage

2-79-1024x683
Arkivfoto fra Presse-fotos.dk

Sommeren har ramt Danmark, og det kommer til at kunne mærkes på vejene.

I de kommende uger ventes der perioder med tæt trafik og længere rejsetid flere steder i landet, når tusindvis af danskere sætter kurs mod sommerhuse, strande og feriemål sydpå.

Ifølge Vejdirektoratet begynder udrejsetrafikken for alvor fredag eftermiddag, når skolernes sommerferie går i gang. Her vil trafikken især bevæge sig fra hovedstadsområdet mod Fyn og Jylland samt sydpå mod Tyskland.

Ved Esbjerg vil det især være Hovedvej 11, der bliver ramt af sommertrafikken.

Tæt trafik og forlænget rejsetid: Her er sommerferiens travleste rejsedage
Foto: Vejdirektoratet

Også 27. og 28. juni ventes der meget trafik.

I ugerne 27 til 31 forventes sommerferietrafikken især at præge lørdage og søndage. På de dage vil der være stor trafik i begge retninger på tværs af landet og til og fra Tyskland, særligt fra formiddag og ud på eftermiddagen.

Når sommerferien nærmer sig sin afslutning, ventes der igen ekstra pres på vejene 8. og 9. august.

Her vil trafikken især gå fra Jylland mod hovedstadsområdet samt nordpå fra Tyskland.

Sommerhuse giver ekstra pres

Trafikken bliver ikke kun tung på motorvejene.

Sommerferien betyder også ekstra trafik til og fra de store sommerhusområder, især i weekenderne, hvor mange skifter feriebolig. Derfor kan der blandt andet opstå tæt trafik på rute 11 langs den jyske vestkyst, rute 55 omkring Løkken, rute 40 til og fra Skagen, rute 21 til og fra Sjællands Odde samt Hillerødmotorvejens forlængelse.

Festivaler og vejarbejde kan give kø

Sommeren byder også på en række større arrangementer, der kan påvirke trafikken.

Roskilde Festival ventes at give ekstra trafik omkring Roskilde i forbindelse med åbningsdagen 27. juni, musikstarten 1. juli og afslutningen 4. juli.

Tæt trafik og forlænget rejsetid: Her er sommerferiens travleste rejsedage

Derudover køres PostNord Danmark Rundt fra 29. juli til 2. august. Særligt den 1. august kan trafikken blive påvirket omkring Langelandsbroen og Svendborgsundbroen, hvor flere veje kortvarigt bliver spærret.

I perioden 2. til 9. august bliver der samtidig holdt Smukfest i Skanderborg. Her kan trafikken blive ekstra presset, fordi Vejdirektoratet fortsat arbejder på at udvide E45 mellem Vejle og Randers. Det betyder smallere spor, lavere hastighed og risiko for længere rejsetid, især på de store rejsedage.

Generelt skal trafikanter på E45 mellem Vejle og Aarhus og omkring Kolding regne med ændrede køreforhold hele sommerferien.

Gode råd før afgang

Vejdirektoratet anbefaler, at bilister forsøger at køre uden for de mest trafikerede tidsrum og sætter god tid af til turen.

Derudover lyder rådene blandt andet på at holde sig opdateret om trafikken, tjekke vejrudsigten, have drikkevarer med i bilen og være opmærksom på midlertidige hastighedsnedsættelser ved vejarbejde.

Skal turen gå gennem Tyskland, anbefales det også at tjekke ruten på forhånd, da der flere steder kan være vejarbejder.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.