For 5. gang: Team Esbjerg er danske mestre!
I lørdagens finaleopgør mellem Nykøbing F. Håndbold og Team Esbjerg, kom hjemmeholdet bedst fra start i en fyldt arena på Nykøbing Falster.
4,5 minut skulle der spilles før Team Esbjerg kom på måltavlen og fik reduceret til 2-1.
Først efter godt og vel 12 minutter lykkedes det Team Esbjerg at udligne, til stillingen 4-4.
Herefter holdte de føringen til pausen og Team Esbjerg kunne derfor gå til pause foran 8-12.
En første halvleg hvor begge hold havde styr på defensiven og hvor der, derfor også kun blev scoret 3 mål i alt på kontra.
I pausen kunne man allerede se, at champagneflaskerne blev fundet frem og guldmedaljerne lå også klar i hallen, hvis Team Esbjerg skulle holde føringen til slutfløjtet.
Længe ventet comeback
Kathrine Heindahl gør comeback for Team Esbjerg på banen, efter en skadespause på over 200 dage.
Da der er spillet 37 minutter af kampen, gør hun comeback og smilet på hendes læber er ikke til at tage fejl af – Dét her har hun set frem til!
Jesper Jensens tropper holdte føringen med 4-5 mål gennem hele 2. halvleg og hvilken måde at slutte en 7-årig karriere af som Cheftræner i Team Esbjerg for Jesper Jensen.
7 år i spidsen for et af Danmarks absolut bedste kvinde håndboldhold, hvor han har ført dem til DM-guldet intet mindre end nu 4 gange, med en sejr på 20-25 over Nykøbing F. Håndbold.
Det er en fuldstændig vanvittig præstation og selvom Team Esbjerg i denne sæson har været hårdt ramt af mange skader, så har mandskabet formået at stå sammen og være ubesejret igennem hele sæsonen.
En kæmpe sæson for Team Esbjerg der skriver sig ind i historiebøgerne, hvor der nu venter en kæmpe guldfest!
Guldfesten må esbjergenserne vente med
Dog må vi vente lidt med at hylde vores lokale håndboldhelte, da Team Esbjergs sæson ikke er slut endnu.
I næste weekend d. 1.-2. juni, skal de til Budapest, hvor de for trejde år i træk skal spille Final 4 i Champions League.
Her møder de Györ i semifinalen, som har vundet Champions League intet mindre end 5 gange som var i 2013, 2014, 2017, 2018 og 2019.
Så festlighederne må vente for Esbjergs kvinder i Esbjerg, da der lige om lidt igen, skal spilles om guld.
Og hvilket punktum Jesper Jensen kan få lov til at sætte for hans trænerkarriere i Team Esbjerg.
Sikke en sæson og hans evne for at få alle hans spillere til at tro på, at det nok skal kunne lykkedes også selvom man står uden de 5 bedste spillere.
Team Esbjerg har været det suveræne bedste hold igennem hele sæsonen, det de har præsteret er virkelig stort og eventyret er som sagt ikke slut endnu!
Kæmpe stort tillykke med den 5. DM-titel til Team Esbjerg!