Team Esbjerg er klar til Champions League: Her begynder jagten på trofæet
Igen i år er Team Esbjerg at finde i kvindernes Champions League, efter vestjyderne sidste sæson vandt det danske mesterskab.
Kampprogrammet til næste sæsons Champions League er på plads, og der venter en svær start for Team Esbjerg. De begynder nemlig ude mod de forsvarende mestre ungarske Györi Audi ETO KC. Kampens spilles lørdag 7. september i Ungarn.
Dermed er der mulighed for revanche, da det var ungarerne, der i sidste sæson slog Team Esbjerg ud i semifinalen.
Herefter venter en kamp med mere lokal karakter. Søndag 15. september møder Team Esbjerg nemlig Odense Håndbold hjemme i Blue Water Dokken.
Efterfølgende har Team Esbjerg en udekamp mod Brest Bretagne Handball fra Frankrig og to hjemmekampe mod henholdsvis
CS Rapid Bucuresti fra Rumænien og Vipers Kristiansand fra Norge.
Gruppespillet afsluttes for Team Esbjergs vedkommende med en hjemmekamp mod Györi Audi ETO KC. Den spilles enten lørdag 22. februar eller søndag 23. februar.
Hele kampprogrammet
Lørdag 7. september: Györi Audi ETO KC – Team Esbjerg
Søndag 15. september: Team Esbjerg – Odense Håndbold
Lørdag 21. september: Brest Bretagne Handball – Team Esbjerg
Søndag 6. oktober: Team Esbjerg – CS Rapid Bucuresti
Søndag 13. oktober: Team Esbjerg – Vipers Kristiansand
Søndag 20. oktober: HB Ludwigsburg – Team Esbjerg
Lørdag 9. november: Buducnost Bemax – Team Esbjerg
Søndag 17. november: Team Esbjerg – Buducnost Bemax
Lørdag 11. januar eller søndag 12. januar: Team Esbjerg – HB Ludwigsburg
Lørdag 18. januar eller søndag 19. januar: Vipers Kristiansand – Team Esbjerg
Lørdag 25. januar eller søndag 26. januar: CS Rapid Bucuresti – Team Esbjerg
Lørdag 8. februar eller søndag 9. februar: Team Esbjerg – Brest Bretagne Handball
Lørdag 15. februar eller søndag 16. februar: Odense Håndbold – Team Esbjerg
Lørdag 22. februar eller søndag 23. februar: Team Esbjerg – Györi Audi ETO KC