Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Team Esbjerg i krise: Reistad tvivlsom før sværest tænkelige udekamp

Foto: MigogEsbjerg
Foto: MigogEsbjerg

Team Esbjerg fik ikke den start på Champions League-sæsonen, som holdet havde håbet på.

Et nederlag i første runde betyder, at vestjyderne allerede nu jagter point, og opgaven i weekendens kamp kunne næsten ikke være hårdere.

På programmet venter de forsvarende mestre fra Györ på en af turneringens mest frygtede udebaner. Det sker lørdag den 13. september.

Altid haft det svært mod Györ

Det ungarske storhold har længe været en svær modstander for Team Esbjerg.

Trods tætte opgør er det aldrig lykkedes danskerne at tage sejren, for Györ har en sjælden evne til at sætte trumf på, når kampene skal afgøres.

Cheftræner Tomas Axnér er dog ikke i tvivl om, at mulighederne stadig er til stede.

“Igen møder vi dem tidligt på sæsonen, og derfor forventer jeg heller ikke samme kvalitet fra begge mandskaber, som vi så, da vi stod overfor hinanden ved Final4 i fjor. Begge hold er stadig ved at finde rytmen, men det ændrer ikke på, at vi står foran en af de sværeste udebaner i hele turneringen”, siger han.

“Vi har mere at vinde end at tabe”

Efter nederlaget i første runde er Team Esbjerg nødt til at hente point på udebane, hvis drømmen om en stærk gruppespilsplacering skal leve videre.

“Vi ser nogle muligheder og vil gøre alt for at få point med hjem. Vi mistede point på hjemmebane i første kamp, så vi skal hente dem et andet sted. Det kræver respekt for opgaven, men vi må heller ikke respektere dem for meget. Jeg vil ikke kalde det en gratis kamp, men vi har mere at vinde, end vi har at tabe”, forklarer Axnér.

Opskriften på succes

Hvis Team Esbjerg skal overraske, handler det ifølge cheftræneren om at stå stærkt defensivt.

“Vi skal stå godt i forsvaret, så vi kan løbe kontra og få nogle lette mål. Györ har et af de bedste forsvar i turneringen, så det bliver vigtigt, at vi kan omsætte vores eget forsvarsspil til scoringer”, siger Tomas Axnér.

Usikkerhed om Reistad

Det eneste spørgsmålstegn i truppen er stjernespilleren Henny Reistad. Sundhedsstaben holder tæt øje med hendes skade, og håbet er, at hun når at blive klar til opgøret.

Truppen til Györ

Målvogtere: Katharina Filter og Anna Kristensen
Venstre fløj: Elin Hansson og Sanna Solberg
Højre fløj: Sarah Dekker og Mia Emmenegger
Streg: Olivia Löfqvist og Tabea Schmid
Bagspillere: Live Rushfeldt Deila, Line Haugsted, Judith van der Helm, Helene Kindberg, Nina Koppang, Michala Møller, Nora Mørk og Henny Reistad

Team Esbjerg møder Györi Audi ETO KC lørdag den 13. september klokken 18.00 i Audi Arena Györ.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.