Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Test dig selv: Den ultimative vandreudfordring i Ribe

673524233_899791783067995_991734426950753309_n-1024x768
Foto: BersærkerWALK

Er du en af de mange, der ikke kan få nok af at udfordre dig selv?

Så er her en udfordring, hvor du har chancen for at “gå BERSÆRK” og prøve dig selv af.

For femte år i træk afholdes BersærkerWALK i Ribe, tidligere WALKaTHON, som er et vandreevent, hvor man kan teste både ben og vilje, og måske gå længere, end man nogensinde har gjort før.

Test dig selv: Den ultimative vandreudfordring i Ribe
Foto: BersærkerWALK

Flere vil udfordre sig selv

BersærkerWALK er ikke bare en gåtur, men en oplevelse, hvor man selv bestemmer tempoet og distancen.

Du kan vælge at gå et halvmaraton, et maraton eller give dig selv den ultimative udfordring og se, hvor langt du kan gå på 12 eller 24 timer.

Ruterne består af tre forskellige sløjfer på 5,3 km, der alle starter og slutter ved Danhostel i Ribe, men fører dig forskellige steder hen i byen.

Ruterne byder på alt fra græsstier og grus til asfalt og fortove, og du oplever både byens stemning, hyggelige stier og den særlige ro, når natten falder på.

Om natten er ruten tydeligt markeret, og på dele af turen er der gadelys, mens andre kræver pandelampe.

Vi har talt med Danni Callesen, der er tovholder på projektet:

“Idéen er opstået, fordi interessen for at udfordre sig selv er vokset. Det gælder også indenfor gang. Flere og flere vil gerne teste sig selv af for, hvad man kan klare både fysisk og mentalt.

På sådanne lange ture når mange at tænke på, om dette nu også var så god en idé, som man først troede. BersærkerWALK er afløseren for WALKaTHON i Ribe, som vi har lavet en del år efterhånden. Der har været mellem 80 og 130 deltagere hvert år, så nu må vi se, hvor mange vi kan samle til september.”

Du bestemmer selv, hvor mange pauser du tager undervejs, og i Ribe Hallen ved Danhostel får du dit eget område til grej og en velfortjent lur, hvis du har brug for det.

Der er også mulighed for at tage et bad undervejs eller efter turen.

BersærkerWALK er for alle, der vil prøve sig selv af, mærke fællesskabet og opleve Ribe fra nye vinkler.

Gratis træningsture

Allerede nu kan du komme med på forskellige træningsture, og næste gang er den 16. maj.

Her starter de klokken 9 ved Ribe Fritidscenter, hvor der vil være to ruter på henholdsvis 10 og 20 kilometer, dermed er det også muligt at gå 30 kilometer, hvis du ikke kan få nok.

Træningsturene er gratis at deltage i, og du kan gå turene i dit helt eget tempo, alene, i flok eller med din makker.

Selve BersærkerWALK finder sted lørdag den 26. september 2026, og du kan læse meget mere om det på deres Facebook “BersærkerWALK Ribe” og tilmelde dig.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.