Tid til at skifte ud: Sådan bytter du dit Rejsekort i Esbjerg
Her i foråret 2026 skal alle, der rejser med kollektiv trafik i Esbjerg vende sig til et nyt kort, hvis de ikke benytter sig af app’en.
Det velkendte Rejsekort er nemlig igang med at blive udfaset og bliver erstattet af det nye Basiskort, et kort, der kan bruges af både børn, unge, voksne, pensionister og rejsende med handicap.
Læs også: Farvel til blåt Rejsekort: Nu kommer det nye kort Det nye Basiskort er udviklet som et alternativ til Rejsekort-appen og kræver hverken smartphone eller download.
Kortet fungerer i hele landet undtagen Bornholm og kan bruges til både bus og tog, også for pendlere i Esbjerg kommune.
Sådan får du Basiskortet i Esbjerg
Borgerservice på Esbjerg Rådhus står klar til at hjælpe dig med at få udstedt dit nye Basiskort på udvalgte datoer i april og maj:
- april kl. 10.00-12.00
- april kl. 13.00-16.00
- april kl. 10.00-12.30
- april kl. 15.30-17.00
- maj kl. 10.00-12.00
Du kan bare møde op på de nævnte tidspunkter uden at bestille tid, men vil du undgå ventetid, kan du booke en tid på forhånd.
Husk at tage en e-mailadresse og enten MobilePay eller kreditkort med, så du kan få dit Basiskort udstedt og klar til brug med det samme.
Hvis du ikke kan komme på de udvalgte datoer, kan du stadig bestille Basiskortet i Borgerservice, men her må du forvente lidt leveringstid.
Basiskortet er din nye adgangsbillet til den kollektive trafik, så kig forbi Rådhuset, så du er klar til skiftet.