Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Tidligere EfB-træner indlagt: Sådan er hans tilstand

jess-thorup--1024x474
Arkivfoto: Al Ahly

Den tidligere EfB-træner og esbjergenser Jess Thorup er blevet indlagt på hospital.

Den danske træner blev ramt af et pludseligt ildebefindende og er nu indlagt i Egypten, hvor han er cheftræner for storklubben Al Ahly.

Det oplyser klubben mandag.

Indlagt efter ildebefindende

Ifølge klubbens læge er Jess Thorups tilstand stabil.

Han gennemgår i øjeblikket en række undersøgelser, men det er endnu ikke oplyst, hvad det konkrete helbredsproblem skyldes.

Dermed er situationen fortsat uafklaret.

Jess Thorup har været cheftræner i Al Ahly siden oktober sidste år.

Her har han stået i spidsen for holdet i 35 kampe og blandt andet været med til at sikre klubben den egyptiske Super Cup i november.

Al Ahly er en af Afrikas mest succesfulde klubber og en markant spiller internationalt.

For mange i Esbjerg er Jess Thorup et velkendt navn.

Han har både spillet og været cheftræner i Esbjerg fB og har siden haft en lang karriere i både dansk og international fodbold.

Blandt andet har han været træner i FC Midtjylland, FC København og i udlandet hos Gent, Genk og Augsburg.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.